Hun vandt gavekortet

  • 13 dec. 2010 Kl 12:22

MA-Nyt bad Charlotte Søderberg fortælle lidt om sig selv:

“Jeg blev cand.scient. i idræt og psykologi i 2006 fra AU/Syddansk Universitet og meldte mig straks ind i MA. Fra mit tidligere arbejdsliv vidste jeg, hvor vigtigt det er at være forsikret i en a-kasse, og MA virkede som en a-kasse, der kan rumme mange forskellige typer specialer.

Som dimmentend var jeg først arbejdsløs og brugte flere af MA’s jobsøgnings- og udviklingskurser. Så blev jeg selvstændig idrætskonsulent i en ganske kort periode og endelig blev jeg – og er fortsat – ansat som projektmedarbejder i Viborg Kommune inden for beskæftigelsesområdet. De første par år udførte jeg ressourceafklaring og undervisning for langtidssygemeldte borgere.

I dag underviser jeg ledige i – ja gæt selv – jobsøgning og kompetenceudvikling! Jeg bruger faktisk en del af den viden, jeg fik med mig fra MA’s kurser. Jeg ser frem til, at MA-Nyt forhåbentligt vil bringe artikler eller diskussionsoplæg, som jeg kan bruge i min egen undervisning af ledige. Men jeg håber også på inspiration til at komme videre med min karriere, så jeg kan anvende mine to fag – idræt og psykologi – mere specifikt.”

Venlig hilsen

Charlotte Søderberg

0 kommentarer