Vi iværksætter en hel uge for iværksættere

  • 20 aug. 2014 Kl 10:39

Iværksætterugen 2014

Af Lene Jørgensen, karriererådgiver i MA

I uge 37  er der sat iværksætteri på skemaet i MA. Sammen med DM vil vi fylde ugen op med en masse aktiviteter og tilbud til medlemmerne kulminerende med iværksættermessen i Øksnehallen i København.

Går du med planer om at starte din egen virksomhed, blive freelancer eller måske bare er nysgerrig på, hvad der skal til for at blive selvstændig, så er det nu, du kan få tanket op med en masse gode input og mulighed for at udvikle din ide og få sparring med ligesindede.

  • Gode råd om markedsføring og salg
  • Overblik over de administrative forpligtigelser
  • Mulighederne for at starte egen virksomhed som en selvstændig bibeskæftigelse og samtidig få udbetalt dagpenge
  • Etableringsordning for vækst- og videniværksættere
  • Hvordan du udvikler din ide til en forretning
  • Netværk
  • Hvad kan MA og DM hjælpe dig med, hvis du bliver selvstændig?
  • Hvordan kan du få det største udbytte af Iværksættermessen?
  • Møde med en iværksætter, der har taget springet og kan fortælle om egne erfaringer.

Fra mandag den 8. til torsdag den 11. september vil der være arrangementer både formiddag og eftermiddag på Peter Bangs Vej.

Fredag den 12. og lørdag den 13. september kan du møde MA og DM på Iværk&Vækst, den store årlige Iværksættermesse i Øksnehallen. 

Følg med på ma-kasse.dk, hvor du kan læse mere om arrangementerne og tilmelde dig et eller flere. Der er plads til 30 deltagere pr. arrangement efter først-til-mølle princippet.

0 kommentarer