Balinesere på vej til ceremoni. Foto: Ditte Amalie Kraul

I forlader jeres hjem for at se vores

  • 20 okt. 2015 Kl 10:49

Væk fra det vante og ud til det ukendte. Ditte tog på tur til Bali, hvor balineserne hilser andre velkommen, fordi de jo har forladt deres eget hjem.

Af Ditte Amalie Kraul, stud.mag. i engelsk og journalistik på Aarhus Universitet

Sing ken ken. Tre ord, som ofte gav genklang i mit hoved, imens jeg udforskede Bali. Det er balinesisk for ‘bare rolig’ og minder mig lidt om hakuna matata. På Bali skal det hele nok gå.

Bali er den lillebitte, indonesiske ø, som tager imod sine besøgende med åbne arme og overdådig natur. Majestætiske vulkaner troner i horisonten, imens risterrasser og frodige palmeskove igen og igen forbløffer danske øjne.

Det er ikke underligt, at øen er populær. I det lyseblå parallelunivers under overfladen findes alt fra klovnfisk, koraller, havskildpadder og delfiner til brændende gopler. Goplerne øger især følelsen af eventyr.

Balis rå natur afslørede sig selv allerede inden vores ankomst i form af et vulkanudbrud, som spærrede al lufttrafik.

Fra dyttende knallerter til duften af røgelse

Heldigvis mistede vi kun tre døgn, og efter at have tilbragt disse døgn blandt dyttende knallerter, tordnende technomusik og ristede skorpioner på Kao San Road i Bangkok, virkede Bali om muligt endnu mere paradisagtig.

Forventningsfuldt og vel ankommet på Bali blev vi mødt af en helt særlig, varm stemning. Når man spadserer rundt i små kvarterer, uanset om det er i en landsby eller et pulserende turistområde, strejfer duften af røgelse ofte ens næse.

Nogle gange kommer man til at træde i noget knasende, og man bliver flov over at opdage, at det er en lillebitte blomsterdekoration, man er kommet til at træde på.

Heldigvis gør det ingenting, siger balineserne selv. De små blomsterdekorationer er daglige offergaver til de hinduistiske guder, og de dukker nærmest op på magisk vis. Nye hver morgen. Foran en dør, en trappe, et indkøbscenter. Intet sted er for moderne til en offergave af bananpalmeblade med blomster, ris og slik indeni.

Vi begyndte vores rejse i Balis charmerende kulturhovestad, Ubud.

Det viste sig, at vi var ankommet midt i forberedelserne til balinesisk jul, Galungan, hvor forfædrenes ånder efter sigende vender tilbage til denne verden for en stund. Derfor var gader og huse indhyllet i blomsterdekorationer og ‘penjors’; høje bambusstænger med vævede palmeblade og alskens tingeltangel for at byde ånderne velkomne.

Det siges, at balineserne værdsætter sit hjem meget højt. Derfor er de meget beærede og stolte over, at vi rejsende forlader vores hjem for at se deres.

Og når jeg lukker øjnene og drømmer mig tilbage, er noget af det, der fylder allermest på min nethinde, synet af de storsmilende og festklædte lokale.

Smalltalk på balinesisk

Vi kørte mange, lange ture på scooter, og vi blev altid mødt af ivrigt vinkende forbipasserende, som ville vide, hvor vi boede lige nu, og hvor vi var på vej hen.

“Where do you stay?” kan godt virke som et anmasende spørgsmål, men vi fandt ud af, at det simpelthen er balinesisk smalltalk. Man skal heller ikke blive overrasket, hvis de spørger, hvordan det går med familien.

Når man først har smagt lidt på Bali, forstår man godt, hvorfor det har det ry. ‘Bali kopi’ (balinesisk kaffe), et klima som de fleste danskere ville bytte sin førstefødte for, og et landskab som tager vejret fra én på daglig basis, er ikke sådan at kimse ad.

Og selvom rejser til troperne nogle gange bringer både Bali-belly og bedbugs med sig, var det uden sammenligning én af de bedste oplevelser, jeg har haft.

0 kommentarer