Cand.scient.soc. Line Toft Sørensen

Slut med at spise brunch på en tirsdag

  • 19 okt. 2015 Kl 12:54

Line Toft Sørensen er lige dimitteret fra RUC og har fået sit første job gennem sit netværk. Hun er ansat som ledelseskonsulent på Institut for Teknologi på Professionshøjskolen Metropol. Rent praktisk er hun hovedsageligt koordinator for institutionsakkreditering på tre uddannelser og så ellers akademisk blæksprutte.

Da jeg for efterhånden en del år siden blev den stolte ejer af et kørekort, sagde min mormor til mig: ”Man lærer først at køre bil, efter køreprøven er bestået”.

For en 18-årig med en uovervindelig tro på egne evner var det en lidt underlig udmelding.

En lidt mere moden Line tog med tiden sin kloge mormors ord til sig, for hun havde ret, og knap 10 år senere er den nyeste erhvervede erfaring, at det samme gør sig gældende, når man står med en kandidatgrad i den ene hånd og en kontrakt på det første ”voksenjob” i den anden.

Pludselig skal jeg ud og bruge det, jeg har lært dels i teorien og dels under trygge omstændigheder, i den virkelige verden, hvor der faktisk er nogen, der er afhængig af det, jeg kan (eller burde kunne).

Heldigvis er mine kompetencer som nyslået konsulent ikke så livsvigtige for mine omgivelser som mine evner bag et rat, men der er stadig et vist pres på, når der ikke længere er en kørerlærer/underviser, der kan hamre bremsen i bund, hvis jeg er på vej ud i rabatten.

Når jeg i klare øjeblikke så lige får tid til at stoppe op og zoome ud over alt det skræmmende, så er livet som nyuddannet i job faktisk ret godt.

Frihedskontoen i minus – lønkontoen i plus

For at holde fast i mine associationer til tiden som ny bilist, så føles det endelig at omsætte al den viden, der har hobet sig op i løbet af seks år på universitet, til noget, nogen i ude i virkeligheden kan bruge til noget, lidt som første gang, man mærker friheden ved at sidde bag rattet med fuld musik og de bedste solbriller på. Pludselig er der bare ting, der går op i en højere enhed.

Ind imellem de store træk, som dels er frygtindgydende og dels spændende og udfordrende, så er der alt det, der handler om at møde kl. 8.00 hver dag, at det er slut med at give sig selv en fridag og spise brunch på en tirsdag eller rejse på ferie midt i januar.

Til gengæld giver min noget mere forpligtende kalender også et betydeligt større plus på min konto, hvilket der også er en vis tilfredsstillelse i.

For samle op på al min snak om mit nye job, min mormor, kørekort, solbriller og den manglende tirsdagsbrunch, så vejes mine tidligere studielivsprivilegier fint op af min nye tilværelse, hvor det primære punkt på dagordenen er mit ”voksenjob”.

0 kommentarer