Skal du være idealist for at arbejde i en dansk NGO?

  • 17 nov. 2015 Kl 8:47

NGO-jobmarkedet favner i princippet alt fra stillinger i FN over internationale virksomhedsnetværk til små lokale organisationer i ind- og udland.

Af karriererådgiver i MA, Petrine Cecilie Hahn

NGO-branchen er i høj grad et cirkulationsarbejdsmarked (”NGO shopping”), og stillinger besættes ofte med kandidater, der har erfaring fra andre eller lignende NGO’er. Det er dog ikke nødvendigvis det, branchen selv ønsker.

Den gennemgående fordom om NGO-arbejde er, at alle ansatte arbejder af idealistiske årsager og derfor lægger en forfærdelig masse arbejdstimer for en meget ringe løn.

I realiteten efterspørger branchen bestemt ikke kun mennesker, der gerne vil redde verden, men derimod fortrinsvis professionelle inden for et givent felt, som bliver tilbudt løn i forhold til deres indsats og specialiseringsgrad.

På grund af fordommene er der dog ikke mange med erfaring fra andre brancher, der søger ind i NGO’er. Men det skal man altså ikke holde sig tilbage for.

Hvilke kompetencer efterspørges hos NGO’er i Danmark?

Store internationale NGO’er med kontorer i Danmark som fx Amnesty International, Red Barnet, Care, Green Peace og Læger uden Grænser kører naturligvis ikke deres primære udviklingsprojekter eller hjælpeprogrammer i Danmark.

De opgaver, der udbydes, ligger derfor ofte inden for fx kommunikation, fundraising, kampagner og økonomi. Det kan være projektlederstillinger eller konsulentstillinger.

For nationale NGO’er som fx Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Flygtningehjælp  gælder det samme. Dog kan der hos NGO’er, der har hovedsæde i Danmark, være mere projektadministration og mere fokus på nationale, politiske opgaver.

Det betyder et øget behov for lederstillinger og for stillinger som fx politisk konsulent.

For mindre NGO’er, der i højere grad drives af frivillige, efterspørges ligeledes lederkompetencer, men også personer der kan skabe overblik og struktur og som kan bruge et Excel-ark.

Rekruttering

Som nævnt ansætter NGO’erne – til dels af nød – mange gange de samme medarbejdere. Men de er også meget interesserede i kandidater med erfaring fra det offentlige eller fra andre politisk styrede organisationer. Tit er kandidater fra det private erhvervsliv også en mangelvare.

Desværre er NGO-branchen som mange andre ramt af en vis ”dimittendforskrækkelse”.

For dimittender er der primært det gode gamle råd tilbage om at engagere sig frivilligt i en NGO – det gør ikke så meget hvilken.

Som i mange andre brancher gælder det, at netværk og uopfordrede ansøgninger er centrale redskaber.

I de mindre organisationer skal man holde sig for øje, at de ofte har meget begrænsede midler og ofte derfor ikke har en egentlig HR-afdeling. Rekrutteringen foretages derfor af fagpersoner, ikke af HR-folk, hvilket både kan være en fordel og en ulempe.

Tilstanden i branchen lige nu

Der skæres overalt i tilskuddene til humanitære organisationer, hvilket i høj grad rammer NGO’erne.

På den anden side kommer der stadig flere frivillige til og flere private fonde og bidrag.

Så alt i alt er der stadig job. Man skal bare finde dem.

0 kommentarer