Stud.mag. Caroline Fisker på praktikophold i Rom.

Skal du ikke læse til læge med det gennemsnit?

  • 15 sep. 2015 Kl 15:11

24-årige Caroline studerer klassisk arkæologi på kandidaten på Aarhus Universitet. Hun har netop haft æren af at modtage Dronning Margrethe II’s Rejselegat, fordi hun betegnes som en særdeles lovende studerende. Hendes karaktergennemsnit i gymnasiet var da også 13,1. Jeg har mødt hende til en snak om andenrangsuddannelser og pres fra omverdenen til at vælge at studere noget “svært”. 

Af Ditte Amalie Kraul, stud.mag. i engelsk og journalistik på Aarhus Universitet

Jeg møder Caroline i Studenterhusets Café. Der dufter af friskkværnet kaffe. Vi giver hinanden et knus, fordi vi begge er spændte på den kommende samtale.

Caroline er høj, spinkel og påfaldende køn. Hun har kort, platinblond hår, og jeg tager mig selv i at tænke, at jeg aldrig har set nogen bære den frisure så flot før. Udseendet må dog hurtigt vige, for Caroline er en velformuleret ung kvinde, som mestrer samtale på høflig og imødekommende manér. Hendes stemme er lav og behagelig, og hun er ikke nogen frembrusende type.

Men man skal ikke tage fejl af hende. 

Hvad havde du af personlige overvejelser, da du skulle vælge uddannelse i sin tid?
- Egentlig havde jeg altid tænkt, at jeg ville på konservatoriet. Men jeg frygtede at ende som musiklærer resten af mit liv, og det havde jeg ikke lyst til. Så skulle jeg jo se på alternative muligheder, og der overvejede jeg mest af alt, hvad mine interesser var, mere end hvad jeg skulle bruge det til. Arkæologi er jo helt klart et interessebaseret fag, som ikke nødvendigvis har en gylden karriere.

Hvor kom interessen for arkæologi fra?
- Jeg har altid været interesseret i historie og kultur. Historie var også ét af mine yndlingsfag både i skolen og i gymnasiet. Og så tænkte jeg, at arkæologi var en god kombination af historie, sprog, kultur og noget praktisk. Altså et blandet felt. Man kan også komme ud og svinge en hakke.

Du har jo søskende, som læser nogle af de lidt mere “prestigefyldte” fag, kan jeg forstå?
- Ja. Min ældste søster har lige færdiggjort sin ph.d. i statskundskab, den næste i rækken er lige blevet færdig som cand.mag. i historie og dansk og den yngste læser medicin.

Har det påvirket dig?
- Ja, det har det lidt. Jeg havde en periode, hvor jeg gerne ville have én af de der høje uddannelser som fx jura eller medicin. Og jeg var ret inspireret af, at min søster læste statskundskab. Som ung teenager kan man jo godt se den dér imponerede reaktion, det giver: “Ej, hun har en ph.d. i statskundskab!” Og det er nok noget, der tiltaler én. Det gjorde det i hvert fald med mig. Da jeg begyndte at få rigtig gode karakterer i gymnasiet og godt kunne se, at jeg ville få et højt gennemsnit, sagde folk altid til mig, at så skulle jeg da være læge. Fuldstændig uinteresseret i, hvad mine interesser var, og om jeg nu var talblind eller noget. “Du skal da være læge!” Så jeg begyndte faktisk at opgradere fag på VUC for at kunne søge ind på medicin. Jeg ville være psykiater. Og jeg synes da, det lød spændende, men jeg blev også skubbet i den retning. Efterfølgende indså jeg dog, at det overhovedet ikke var mig.

Har du oplevet skepsis over dit valg af uddannelse?
- Jeg har oplevet igennem hele min studietid, at folk stiller sig spørgende over for mit valg. På en måde, som jeg ikke tror, havde fundet sted, hvis jeg havde læst medicin eller statskundskab.

Der er sgu aldrig nogen, der spørger min søster om, hvorfor hun har valgt det. Men når det kommer til arkæologi, er reaktionen ofte: “Det var da… et lidt mærkeligt valg. Hvad skal du bruge dét til?”

Har det irriteret dig?
- Ja, lidt. Fordi, grundlæggende, så har en høj adgangskvotient på en uddannelse jo ikke noget at gøre med, hvor svær eller god en uddannelse er.  Der er bare en opfattelse af, at de uddannelser er bedre, vigtigere og sværere. Og det irriterer mig sgu. Jeg talte med én, som sagde: “Jeg har så højt et gennemsnit, så jeg søger bare det, som havde den højeste adgangskvotient  på CBS sidste år.” Men hvad nu, hvis du ikke er interesseret i det? “Nå, jamen, det er jo på CBS, så det er jeg nok.” Det er det mest åndssvage argument, jeg nogensinde har hørt.

Der har jo været meget medieomtale om, at man ikke skal uddanne til arbejdsløshed. Har det påvirket dig?
- Ja. Men kun til at blive endnu mere … kontra.

Stædig?
Ja, virkelig stædig.

Vi griner lidt. Så tilføjer hun:

- Selvfølgelig påvirker det én, når man nærmest føler, man er andenrangsstuderende. Og det virker meget nemt at skære i humaniora og sige, “vi har ikke brug for arkæologer eller kunsthistorikere”, men det bliver da også et fattigt og fladt samfund, hvis alting kun går op i, hvad der er økonomisk og praktisk. Det er bare så vigtigt, at man vælger med hjertet. Også selvom det er en uddannelse med frit optag.

0 kommentarer