Selvstændig virksomhed – muligheder og begrænsninger

  • 03 sep. 2013 Kl 10:20

Baggrund

Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad fleksibel arbejdskraft i form af selvstændige/freelancere, der kan udføre korterevarende opgaver og projekter. Vi ser allerede tendensen i dag og meget tyder på, at den vil blive mere fremherskende i fremtiden både på kortere og længere sigt. Som fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton formulerer det i MA-Nyt: Krisen kalder på frie agenter. Hjælp dem!’: ”Vi bevæger os i stigende grad hen imod dét, andre forskere kalder ’det flydende arbejdsmarked’ præget af korte ansættelseskontrakter, typisk projektbaseret. Et arbejdsmarked, der går væk fra det mere traditionelle lønmodtagersamfund mod et arbejdsmarked med stor efterspørgsel på selvstændige, der kan hoppe ind og ud af projekter. De såkaldte ’frie agenter’.” Magistre er en gruppe, hvis kompetencer i høj grad er efterspurgt til disse typer af opgaver. Konsulenter er ofte betegnelsen på denne gruppe af selvstændige og dækker over vidt forskellige områder som fx kommunikation, sprog, miljø, it, planlægning, salg og markedsføring, undervisning, PR, rådgivning, innovation, oplevelsesøkonomi og sundhed.

Flere iværksættere og selvstændige

Der er fra politisk side et ønske om flere iværksættere, og at flere etablerer sig som selvstændige. Den 22. februar 2013 blev der afholdt en konference på Christiansborg ’Fra viden til vækst’. På konferencen blev der sat fokus på, hvordan det store iværksætterpotentiale blandt danskerne kan udnyttes bedre. Som MA ser det, er det vigtigt ikke kun at fokusere på vækstvirksomheder, men også på vidensvirksomheder/ freelancere. Konferencen vil blive efterfulgt af flere. På konferencen fortalte professor på Syddansk Universitet (SDU) og direktør for IDEA (International Danish Entrepreneurship) Torben Bager, at 23 % af samtlige studerende på SDU overvejer entreprenørvejen, og hele 10 % af samtlige studerende starter egen virksomhed, inden de bliver færdige med deres studier. Blandt disse er der flest humanister og flest med henblik på vidensvirksomheder – ikke vækstvirksomheder. Han mente desuden, at disse tal var gældende for alle landets universiteter. Universiteterne har da også indrettet sig herefter. Indtil for ganske få år siden havde mange uddannelser specielt inden for magisterområdet kun lønmodtagerarbejde som normen efter endt uddannelse. Dette er ikke længere tilfældet. I de senere år har stort set alle landets universiteter fået uddannelser/dele af uddannelser inden for entreprenørskab. Fx kan man på Københavns Universitet studere ’Innovation, entreprenørskab og kommunikation for humanister’. Aalborg Universitet tilbyder et ’Entrepreneurship and Business Development Course’, mens Roskilde Universitet netop har oprettet en ny toårig international kandidatuddannelse ’Socialt Entreprenørskab og Management’.

MA’s erfaringer

MA mærker klart ændringen af det traditionelle arbejdsmarked. Magistre er ofte innovative og kreative mennesker, der søger nye veje i en tid, hvor manglen på ordinært lønmodtagerarbejde er stor. Flere og flere af MA’s medlemmer – både ordinære og studerende – overvejer således at blive selvstændige i en eller anden form altså som traditionel selvstændig eller ’fri agent’, som både selvstændig og lønmodtager (delvis fri agent) eller som selvstændig bibeskæftigelse ved siden af et traditionelt lønmodtagerarbejde. Vi har stor søgning til vores arrangementer og får mange henvendelser blandt andet om:

  • Freelancervilkår – er jeg lønmodtager eller selvstændig?
  • Hvordan er jeg stillet forsikringsmæssigt, hvis jeg både har lønarbejde og egen virksomhed?
  • Regler for selvstændig bibeskæftigelse.

Dagpengereglerne i dag

Dagpengesystemet er i dag ikke gearet til det fremtidige arbejdsmarked. På Institut for Fremtidsforskning ser man faktisk, at reglerne spænder ben for dét, som både det nuværende og ikke mindst fremtidens arbejdsmarked rent faktisk efterspørger de såkaldte ’frie agenter’. Dagpengesystemet blev opfundet i en tid, hvor arbejdsmarkedet var mere statisk end det, vi ser i dag. Her kan regler som fx dagpenge, også de supplerende, virke som benspænd for at imødekomme den udvikling, nævner fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton i MA-Nyt. Hun så gerne, at der var plads til flere individuelle løsninger i systemet og nye typer af forsikringer og ordninger, som selvstændige kunne melde sig ind i via deres a-kasser eller fagforeninger. ”Det kunne give noget af den sikkerhed, man ellers kun opnår ved at være fastansat lønmodtager”, lyder det fra fremtidsforskeren.

MA er meget enig i den analyse. De nuværende regler for selvstændige kan i aktuelle notat inddeles i tre kategorier:

1) Medlemmet har indrettet sit arbejdsliv som en kombination af selvstændig virksomhed og lønmodtager.
2) Medlemmet har en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller ønsker at starte en selvstændig bibeskæftigelse.
3) Medlemmet driver selvstændig virksomhed som hovederhverv.

Ad 1) Medlemmet har indrettet sit arbejdsliv som en kombination af selvstændig virksomhed og lønmodtager

MA har mange medlemmer, der arbejder som freelancere. Mange af dem arbejder på lønmodtagervilkår, hvor de betaler a-skat og modtager lønsedler. Andre arbejder som selvstændige og sender fakturaer. Der er også mange, der har skabt sig eller prøver at skabe sig et fuldtidsarbejde ved både at have lønarbejde og selvstændig beskæftigelse, idet det ikke er muligt at leve af enten den selvstændige virksomhed eller lønmodtagerarbejdet. Frem til sidste år var de dækket ind via kombinationsforsikringen, hvis de opfyldte de nærmere betingelser herfor. Kombinationsforsikringen er imidlertid skrottet nu, som følge af regelsaneringen i forbindelse med kampagnen ’Væk med bøvlet, Inger’. Kommer disse medlemmer i en situation, hvor de ønsker at søge dagpenge, kan vi som a-kasse kun bruge lønmodtagerarbejdet til beskæftigelseskravet og til beregning af dagpengesatsen. Det arbejde, som medlemmet har udført som selvstændig, ’tæller’ med andre ord ikke med i opgørelsen af forsikringsgrundlaget, hvilket medfører, at medlemmet bliver ringere stillet, end hvis medlemmet har arbejdet som fuldtidslønmodtager eller selvstændig. Med andre ord har disse medlemmer sat sig mellem to stole, som reglerne er nu.

MA’s forslag

MA er som nævnt enig med fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton i, at dagpengesystemet skal indrettes således, at den gruppe – som må forventes at blive større og større – bliver omfattet af dagpengesystemet på lige fod med lønmodtagere og selvstændige. MA ønsker ikke de gamle kombinationsforsikringsregler genindført, men der må udtænkes en eller flere smidige ordninger, således at dagpengesystemet modsvarer det fremtidige arbejdsmarked. På førnævnte konference ’Fra viden til vækst’ blev det da også nævnt, at det var noget man gerne vil se på.

Ad 2) Medlemmet har en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller ønsker at starte en selvstændig bibeskæftigelse

MA får som nævnt stort set dagligt henvendelser fra medlemmer, der har selvstændig virksomhed i tankerne. Det kan både være fra medlemmer, der lige er blevet ledige, medlemmer der har været ledige i et stykke tid eller studerende, der allerede har en selvstædig bibeskæftigelse. Som så mange andre iværksættere er det altoverskyggende problem i en opstartsfase den manglende økonomiske sikkerhed eller kapital i det hele taget. Men som regelsættet er for de ledige i dag, må mange medlemmer enten vælge mellem dagpenge eller en risikofyldt opstart af selvstændig virksomhed. Det afholder mange medlemmer fra at gå i gang, da dagpengene er medlemmets forsørgelsesgrundlag. Medlemmerne tvinges ud i et valg, fordi regelsættet for supplerende dagpenge indeholder krav om,

  • at virksomheden ikke etableres med henblik på, at den med tiden skal være medlemmets hovedbeskæftigelse.
  • at arbejde til enhver tid skal kunne lægges uden for normal arbejdstid.
  • at medlemmet skal stå til fuld rådighed for arbejdsmarkedet og aktiveres på fuld tid.
  • at alle arbejdstimer i virksomheden fratrækkes i dagpenge time for time.
  • at arbejdstimerne fra virksomheden ikke tæller med til et nyt beskæftigelseskrav.

Det må stå klart for enhver, at det er svært at starte/drive en virksomhed på de vilkår. Hvem ved, hvor virksomheden lander, før virksomheden har ’kørt’ et stykke tid, og hvordan skal medlemmerne kunne planlægge møder, opsøge kunder, fonde m.v., hvis møderne til enhver tid skal kunne lægges uden for normal arbejdstid. At stå til fuld rådighed for arbejdsmarkedet indebærer også, at medlemmerne skal være jobsøgende og skal kunne påtage sig fuldtidsarbejde på 37 timer, at medlemmerne skal søge jobs som jobcentret pålægger dem, og at medlemmerne skal deltage i kurser, møder etc., som a-kassen eller jobcentret skal indkalde til.

Sort/hvidt system

I samme artikel i MA-Nyt ’Krisen kalder på frie agenter. Hjælp dem!’ fortæller cand.scient. Benny Walsøe Pedersen, at han oplever systemet meget sort/hvidt. Enten satser du alt på et bræt og bliver selvstændig på fuld tid, eller også er du ledig. Muligheden for at glide naturligt fra at have en virksomhed som bibeskæftigelse til livet som selvstændig på fuld tid er ikke til stede. Ikke uden sværdslag og modstand. ”Helt konkret foreslår jeg, at der åbnes op for muligheden for – i en begrænset periode – at se, om livet som fuldtidsselvstændig holder. Som det er nu, skal du konstant indberette enhver justering i de timer, du bruger i virksomheden. Mængden af administration stjæler tiden fra fx at prøve at gøre enkelte kunder til mere faste kunder. Ligesom det paradoksalt nok kan føles som en byrde at få flere opgaver.”

MA’s forslag

I maj 2012 udkom en rapport med titlen ’Entreprenørskab og vækst blandt akademikere i Norden’. Rapporten giver et godt indtryk af forskellen på mulighederne for offentlig hjælp i en opstartsfase i hhv. Danmark, Norge og Sverige. I Danmark kan de regionale væksthuse give hjælp i form af rådgivning og sparring, men ikke egentlig lån eller tilskud. I Norge er der muligheder for at få støtte til sin virksomhed i form af lån, garantier og tilskud, og i Sverige kan man søge om tilskud til nyetablering gennem den svenske pendant til jobcenteret (Nordic Innovation Publication, May 2012 s. 24).

Der er imidlertid pt. ingen tegn på, at der i Danmark er politisk vilje til at genoverveje muligheder for tilskud til iværksættere eller ændre reglerne for selvstændig virksomhed samtidig med dagpengeret. MA vil dog fastholde, at der er behov for ændringer – og at det kan gøres, uden at vi behøver at indføre en decideret iværksætterydelse igen. Man kan godt tage udgangspunkt i de eksisterende regler omkring selvstændig virksomhed og gøre dem langt mere smidige, således at de ledige får reelle muligheder for at prøve at etablere en selvstændig virksomhed. Først og fremmest skal begrænsningen i sigtet med virksomheden fjernes.

Medlemmet skal kunne tilrettelægge opstarten af virksomheden uden hensyntagen til, hvornår på dagen arbejdet ligger. Samtidig skal det være i orden, at antallet af arbejdstimer pr. uge varierer, således at medlemmet har en reel mulighed for at ’sælge sig selv’ og netværke, når der er mulighed herfor. Kravet om, at medlemmet skal søge ordinært fuldtidsarbejde og være tilmeldt jobcentret, kan opretholdes. De arbejdstimer, der måtte give en indtægt, skal fradrages i dagpengene. MA’s medlemmer har endvidere påpeget, at de fakturerede timer burde tælle med til et nyt arbejdskrav. En faktura med x antal timer er lige så god dokumentation for et stykke arbejde som indberettede timer til e-indkomstregisteret. Konkret kunne vi forestille os, at et medlem får op til et år til at etablere en virksomhed i, og at det er opstarten af virksomheden, der skrives ind i jobplanen hos jobcentret på linje med et løntilskudsjob. Herudover kunne man forestille sig, at medlemmet er forpligtiget til at følge et kursus for iværksættere med henblik på udarbejdelse af en forretningsplan, og at udviklingen af virksomheden følges af a-kassen/jobcentret ved hjælp af kvartalsvise statussamtaler.

Ad 3) Medlemmet driver selvstændig virksomhed som hovederhverv

Det er velkendt, at selvstændige, der søger om dagpenge, møder en mur af bureaukratiske regler fx diverse dokumentationskrav om momsafmelding, nedlukning af hjemmeside, opsigelse af samarbejdsaftaler, for at medlemmet kan erklæres for ’endelig ophørt’ og være dagpengeberettiget. Kravene til opfyldelse af et beskæftigelseskrav (almindelige betingelse om 1.924 timer inden for tre år) kan også være svær at opfylde for den selvstændige især de nystartede virksomheder. Efter de nuværende regler opfylder de selvstændige et beskæftigelseskrav, hvis de har arbejdet mere end 30 timer om ugen med en fornuftig omsætning. Problemet her er, at det især i de nystartede virksomheder kan være svært at præstere en fornuftig omsætning. Medlemmerne kan sagtens have brugt rigtig mange timer – og over 30 timer om ugen – på at skabe sig forretningsforbindelser, udarbejde tilbud, forberede oplæg, undervisning m.m. uden at have omsat for mange kroner endsige haft en indtægt. Med andre ord et sats på selvstændig virksomhed kan fjerne forsikringsgrundlaget. Det forekommer mærkværdigt, at man fra politisk side opfordrer danskere til at kaste sig ud i selvstændig virksomhed – og samtidig stiller så rigide krav til at få dagpenge, hvis den selvstændige virksomhed ikke kan hænge sammen på fornuftig vis.

MA’s forslag

MA forestiller sig en ordning, hvor medlemmet på tro og love erklærer, at der ikke er aktiviteter i virksomheden – eventuelt suppleret med en tredjemands erklæring – fx revisor – som bekræfter medlemmets erklæring. For at undgå eventuelt misbrug kunne man – som vi ser det på reglerne om ægtefælleudtræden – stille krav om, at der skal gå et antal måneder/år, før man kan søge om dagpenge igen på en tro og love-erklæring. Det er også vigtigt at sikre, at de, der kaster sig ud i livet som iværksættere, har mulighed for at få dagpenge, hvis virksomheden mod forventning måtte lukke. Reglerne for opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændige er ofte en hindring for dette. Man kunne fx forestille sig, at selvstændige der har drevet deres virksomhed i en vis periode, bliver sikret dagpenge i mindst seks måneder efter virksomhedens afvikling.

Sammenfatning

Vi har et regelsæt på området for selvstændige, der ikke er tidssvarende og for rigidt – og som hverken støtter op om udviklingen på det danske arbejdsmarked eller de ønsker til flere iværksættere, som politikerne fremsætter. Kaster du dig ud i selvstændig virksomhed på fuld tid, risikerer du at miste din forsikring enten på grund af de strenge krav til at være endelig ophørt eller på grund af krav til omsætning og indtjening. Forsøger du at lave en kombination af lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed, risikerer du også at miste din forsikring, idet arbejdet med selvstændig virksomhed ikke kan medtages til beskæftigelseskravet eller beregning af dagpengesatsen. Tager du initiativ til at starte selvstændig bibeskæftigelse op samtidig med supplerende dagpenge, skal det være i så ’små sko’, at det ikke kan blive din levevej på sigt, hvilket fraholder medlemmer at forsøge sig med noget nyt – og på den måde finde en ny vej ud af ledigheden. Samlet set skriger regelsættet på en gennemgribende bearbejdning.

0 kommentarer