MA-Nyt bringer reportager og MA Talks fra iværksætterugen.

Rod dig ud i det

  • 29 okt. 2014 Kl 10:42

Hvordan får jeg modet til at spring ud i livet som selvstændig? Hvordan motiverer jeg mig selv igen og igen? Et af de allervæsentligste råd, som iværksætter Nicolai Seest giver, lyder: Rod dig ud i det!

Af Nana Toft, freelancejournalist

Stå i gæld. Idétyveri. Du kan ikke gøre det halvt. Uoverskueligt. Hvad er en idé? Beskyt ved at fortælle. Sjældent den bedste. Byg flyet i luften. Mission giver vinger. Bliv ved, bliv ved, bliv ved. Nysgerrighed. Fantasi. Stamina. Beslutsomhed. Vilje. Vision. Rod dig ud i det.

En række gule, grønne, røde, orange og blå post-it sedler er hængt op på glasvæggen bag iværksætter og peptalk-foredragsholder Nicolai Seest denne torsdag eftermiddag i MA’s Iværksætteruge 2014. Med hvert sit ord, der på forskellig vis peger ind på de tematikker, der kan være relevante, hvis man som akademiker går med en iværksætter i maven. For hvordan får man en god idé til at udvikle sig til en rentabel forretning?

Svaret på det spørgsmål er: Det er der mange svar på. Alligevel kickstarter Nicolai Seest workshoppen med følgende centrale råd tyvstjålet fra den danskfødte, men internationalt anerkendte arkitekt, Bjarke Ingels:

- Bjarke Ingels’ bud på, hvorfor han har fået succes, lyder nogenlunde i retning af: “Jeg roder mig ud i ting.” Ikke at det er lig hans succes, men han er god til at komme fra start, hoppe ud i ting. Med den indbyggede risiko der er for at fejle, siger Nicolai Seest.

Når vi starter en virksomhed er det ikke nødvendigvis de akademiske kompetencer, vi bruger allermest. Tværtimod.

Angsten for fejle er noget, der vækker genkendelse hos deltagerne denne eftermiddag, der over en bred kam er kommet for at få det berømte spark bagi og kaste sig ud i det frie, selvstændige liv – nogle gange uden sikkerhedsnet.

“Jeg synes, springet er skræmmende, er der en der siger.” En anden nikker og supplerer:  ”Jeg synes især, det er de aller, allerførste skridt, der er de svære. Hvor starter jeg?” En tredje forklarer: “Jeg kan blive ved med at sidde og putte med den gode idé. Men jeg er virkelig dårlig til at komme ud over rampen.”

Jeg spørger min mave

Nikolai Seest har selv en række virksomheder bag sig. Et enkelt gik ned. Lige nu er han i gang med at starte sin femte virksomhed op. Otte måneder har han brugt på – med en makker – at researche markedet og udvikle et forretningskoncept. Og indtil videre har han tjent lige præcis nul kroner. Der bliver lidt stille i rummet, da Nicolai nævner det manglende indtjeningsgrundlag. Én af deltagerne stiller det spørgsmål, alle tænker på: “Hvordan har du tænkt dig at tjene penge?”

- Jeg er faktisk ikke helt sikker endnu. Men vi er ved at finde ud af det, svarer Nicolai Seest.

Folk er stadig stille, så Nicolai forsøger at forklare:

- Min pointe er, at man ikke kan regne ‘den’ ud. Du kan ikke finde et indtjeningsgrundlag ved at sidde bag et skrivebord. Du skal ud i virkeligheden, interagere, undersøge, spørge folk der ved noget. Men ja, indtil videre, har hele den her proces været drevet af, at jeg selv har investeret tid og penge i det her.

“Hvornår ved man, at man skal tage en chance og satse på, at det lykkes?”, drister jeg mig til at spørge i forsamlingen.

Nikolai Seest ser alvorlig ud.

- Det ved man jo aldrig helt. Personligt spørger jeg min mave. Hvis du spurgte mit hovede, ville jeg aldrig gøre dét her. Misforstå mig ret: Hovedet skal være med. Men når maven er determineret, så kan man ikke andet end at køre af sted.

- Jeg har kunnet mærke i flere år, at det tænder mig at tænke på, hvilken ny form for skole, jeg synes, vi skal have i Danmark. Jeg synes for eksempel, at vi forsømmer mange af de unge drenge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Det er min benzin: Min indignation.

Ind i mellem er det ikke indignation, men savn, der driver værket. At man kan se et hul i et marked. Som da Nicolai startede sin første virksomhed, der på mange måder minder om det, de fleste af os kender som Aarstiderne.

- Her var det ikke indignation, det handlede om, men at jeg savnede et økologisk supermarked. De danske supermarkeder var der ikke meget sex i, vel? Samlet set for alle mine virksomheder har været, at min frygt for at kaste mig ud i det har været mindre end min lyst.

Når lysten vinder over angsten

Lyst og angst. Angst og lyst. Hvilken en af de to vinder? Svaret på det vil afgøre, om du overlever og får gjort din ide til en forretning, forklarer Nicolai Seest, der ikke mener, at iværksættere har et særligt ‘modigt’ dna.

- Problemet i Danmark er, at ikke mange af os er flasket op med iværksætteriet. Vi har en udpræget lønmodtagerkultur.

Ind i mellem kommer der et vindue forbi dig, og så handler det jo om at springe ind ad det, som Peter Bastian siger.

“Men hvad er opskriften på succes?” spørger en af deltagerne. “Hvordan ved jeg, om jeg vil være en af dem, der klarer det?”

Nicolai Seest smiler.

- Se, hvis jeg vidste det, ville jeg jo være millionær. Der er selvfølgelig de virksomheder, der brager ind på markedet med noget helt nyt. Men oftest er det jo ikke en revolutionerende idé, der gør, at du klarer det. Ofte er det virksomheder, vi har set før. Med et twist.

- Tag Joe and the Juice. Det er en juicebar. Det er der ikke noget nyt i. Men stifteren kunne en ting: Han kunne eksekvere.

“Men hvor starter jeg?”, lyder det fra en af rækkerne.

- Som Richard Branson, grundlæggeren af blandt andet Virgin Group, sagde: “Screw it, let’s do it”. Hvis der er en opskrift på succes, så er det vigtigste faktisk bare: At starte.

0 kommentarer