Også i Dansk Industri har de humanister

  • 19 sep. 2013 Kl 8:05

Claudia Westh Lonning er chefkonsulent i DI – og cand.mag. i spansk og historie. En intuitiv tankegang møder til daglig den rationelle. Generalisten over for specialisten.

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Tænketanken DEA konkluderede på en undersøgelse i april 2012: ”De nyuddannede humanister har op igennem 00’erne haft større og større succes med at finde beskæftigelse, så der er en meget positiv udvikling i humanisternes arbejdsmarkedsfrekvens over tid.” DEA undersøgelsen viste også, at humanisterne har særlige værktøjer med i bagagen, som gør, at de kan se andre og nye løsningsforslag end dem, Djøf’erne foreslår.

Det er Claudia Westh Lonning et godt eksempel på. Hun arbejder til dagligt sammen med økonomer i Dansk Industri, og hendes historie bekræfter, at humanister har kvalifikationer, der er efterspurgt af arbejdsmarkedet. Claudia fik som nyuddannet ansættelse i et internationalt sygesikringsfirma med Latinamerika som område. Her fik hun brug for sine spanske sprogfærdigheder. Men fra en praktiktid på den spanske ambassade i Madrid i 2003 ville hun gerne beskæftige sig med politik og få et større perspektiv på sit arbejde. Det blev det næste mål. Det blev til et karriereforløb først i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor hun på EU-niveau arbejdede med afbureaukratisering. Senere i Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor hun blandt andet havde med liberaliseringen af lukkeloven og digitalisering af det offentlige at gøre. Arbejdet med erhvervspolitik gav Claudia lyst til at have direkte kontakt til virksomhederne, og derfor søgte hun målrettet til DI.

Karrieren i DI

Det lykkedes. På et stillingsopslag fik Claudia et job som lobbyist, hvor hun havde kontakt til partiernes ordførere, udarbejdede analyser, arrangerede konferencer og seminarer for DI’s medlemmer og lavede presseindlæg. På det seneste har hun arbejdet med et produktivitetspanel med 20 af DI’s medlemsvirksomheder, hvor hun skriver analyser og diskussionsoplæg på baggrund af panelets input. Det munder ud i en række anbefalinger til regeringen om, hvordan vi kan løse Danmarks produktivitetsudfordring. Hvad er så fordelen ved at være humanist i DI? Ja, Claudia fremhæver, at det er det at kunne forstå forskellige interessenters perspektiver og forstå at navigere imellem disse forskellige positioner. Det er netop noget af det, hun bringer i spil i produktivitetspanelet, hvor virksomhedernes forskellige forudsætninger kan give divergerende holdninger til, hvad der skal til for at styrke produktiviteten. Det drejer sig om at formulere sig på en måde, så der bliver taget hensyn til medlemmernes interesser, samtidig med at ens budskaber ikke er til at tage fejl af.

At gøre tallene forståelige

Foto: Dansk Industri

- Jeg arbejder tæt sammen med økonomer. Ofte siger de, at ”der er musik i tallene”, og at ”tallene jo taler for sig selv”. De står for de økonomiske analyser og figurerne, og så er jeg med til at formulere rammerne og sætte tallene ind i en sammenhæng. Jeg har skullet lære nye termer og begreber, når økonomerne i DI har ført pennen, men det går fremad. Jeg mener, at der som oftest bør følge lidt forklarende tekst med, så tallenes kontekst også er forståelig. Humanister kan selvfølgelig ikke erstatte økonomer eller ingeniører, men der er brug for det humanistiske perspektiv, særligt når man arbejder med kommunikation mellem fagligheder eller til offentligheden.

- Min specifikke uddannelse betyder ikke så meget længere, fordi jeg efterhånden har været på arbejdsmarkedet et stykke tid. Det er det, jeg har lært, som fylder, siger Claudia, som slutter af med dette gode råd: “Humanister kan få beskæftigelse mange steder, men det kræver, at man er målrettet, griber mulighederne undervejs og også selv opsøger udfordringer. Meld ud, hvad du gerne vil. Chefen kan ikke nødvendigvis læse dine tanker.”

0 kommentarer