MA’s bestyrelses oplæg til en dagpengereform

  • 03 sep. 2013 Kl 9:43

I dette notat videregiver bestyrelsen i Magistrenes A-kasse sine holdninger og ideer til en dagpengereform. Det sker fortrinsvis med afsæt i de spørgsmål, som AC har stillet i mail af den 5. juli 2013. Derudover henviser vi til en række forslag, som bestyrelsen tidligere har præsenteret i forbindelse med ”Væk med bøvlet, Inger” kampagnen i 2011, og som fortsat er relevante i forbindelse med en dagpengereform. Læs dem her.

Bestyrelsen henviser også til to artikler i MA-Nyt, der beskriver to medlemmers problemer med henholdsvis reglerne for supplerende dagpenge og reglerne omkring selvstændig virksomhed.

Endvidere henviser vi til et notat om ”Selvstændig virksomhed – muligheder og begrænsninger”.

De tre emner, der herudover ligger bestyrelsen stærkest på sinde, er genoptjeningskravet, reglerne for supplerende dagpenge og selvstændig virksomhed. I det følgende afsnit er AC’s spørgsmål fremhævet. Bestyrelsens kommentarer står nedenunder.


Hvad bør niveauet være ift. dagpengeperiodens længde, genoptjeningskrav, supplerende dagpenge?

Bestyrelsen mener, at genoptjeningskravet bør afkortes til tre måneder. Beregninger viser, at et genoptjeningskrav på tre måneder umiddelbart vil skaffe 1/3 af MA’s udfaldne medlemmer en ny dagpengeperiode. I denne beregning er der imidlertid ikke taget højde for adfærdsændringer blandt de ledige, når det pludselig bliver opnåeligt at genoptjene en ny dagpengeret. Dette vil efter bestyrelsens overbevisning føre til øget dynamik på arbejdsmarkedet og en reduktion af langtidsledigheden. Dagpengeperioden kan ikke afkortes yderligere, da den allerede er halveret med store konsekvenser for de ledige. Finansministeriets beregninger af konsekvenserne af afkortningen af dagpengeperioden har været forkerte, og et dramatisk stort antal personer er derfor faldet ud af dagpengesystemet. Dagpengesystemet er forældet og kan ikke imødekomme de krav, som nutidens arbejdsmarked stiller. Begrænsningen på supplerende dagpenge er et symptom på dette. Reglerne tager ikke højde for, at akademikerarbejdsmarkedet også består af både tidsbegrænsede- og deltidsstillinger. 30 ugers begrænsningen betyder fx, at det ikke er muligt at bestride et årsvikariat i gymnasieskolen på deltid med supplerende dagpenge. Reglerne kan tvinge vores medlemmer til at sige deres arbejde op, hvilket både er til ulempe for vores medlemmer, for arbejdsgiverne og for de studerende.

Kan dagpengesystemet indrettes mere efter konjunkturerne – og i givet fald hvordan?

Bestyrelsen kan ikke acceptere yderligere forkortelser af dagpengeperiodens længde, når denne i forvejen kun er på to år. Bestyrelsen kan derfor ikke bakke op om et forslag, der kan betyde, at nogle medlemmer får en dagpengeperiode, der er kortere end de to år, eller som giver periodevis lavere dagpengesatser. Tidligere hed det fire års dagpenge og 26 ugers genoptjeningskrav; nu hedder det to års dagpenge og 52 ugers genoptjeningskrav, hvor det logisk set burde hedde to års dagpenge med et genoptjeningskrav på 13 uger. Bestyrelsen mener, at det er problematisk at gøre dagpengeperioden konjunkturafhængig, når der er store forskelle i ledighedsniveauet for forskellige grupper fx mellem dimittender og andre grupper på arbejdsmarkedet. Endvidere mener bestyrelsen, at forslaget fra de økonomiske vismænd og Arbejdsmarkedskommissionen om en forlænget dagpengeperiode ved 7 % ledighed er utilstrækkeligt. De 7 % er alt for højt sat.

Hvordan sikrer vi, at det fortsat opleves som attraktivt at være medlem af en a-kasse? Skal det være obligatorisk at være medlem af en a-kasse? Kan tillægsforsikringer gøres mere attraktive?

Bestyrelsen mener ikke, at det skal være obligatorisk at være medlem af en a-kasse. Et obligatorisk medlemskab kunne få den konsekvens, at et flertal i Folketinget på et senere tidspunkt vil lægge opgaven med udbetaling af ydelser over til Udbetaling Danmark. Dermed vil de selvstændige a-kasser kunne forsvinde. Dette vil ikke alene være et tab for a-kassernes medlemmer. Det vil også udgøre et problem for fagbevægelsen. Sidst men ikke mindst må der gøres op med den diskriminerende lovgivning, der gør, at man automatisk meldes ud af sin a-kasse, når man fylder 65 år. Skiftende regeringer har givet udtryk for nødvendigheden af, at ældre medborgere bliver længere på arbejdsmarkedet. Alligevel kan man – alene på grund af sin alder – ikke få lov til at forsikre sig mod ledighed, når man er ældre end 65 år. Det er udtryk for urimelig aldersdiskrimination og må laves om.

Skal der være ét system for alle, eller skal der være mulighed for at vælge spor? Fx at man får kortere dagpengeperiode mod højere ydelsesniveau? Hvis flere spor, hvordan laves et sådant differentieret system, uden at det bliver fordyrende i forhold til det nuværende system?

Bestyrelsen kan ikke bakke op om et forslag, der kan betyde, at nogle medlemmer får en dagpengeperiode, der er kortere end de to år, eller som giver periodevis lavere dagpengesatser. Bestyrelsen frygter, at hvis ledige falder ud af dagpengesystemet, fordi de selv har valgt en kort dagpengeperiode, så kan deres ledighed og manglende dagpengeret gøres til et selvforskyldt problem fremfor et samfundsproblem.

Hvordan skal ydelsesniveauet være? Trappemodel med faldende ydelse? Nedjustering af den maksimale dækningsgrad til 80 %? Genoplivning af ”årsindkomstmodellen”, hvor en individuel dagpengesats beregnes ud fra seneste årsopgørelse fra skattevæsenet?

Bestyrelsen mener, at årsindkomstmodellen vil hindre medlemmerne i at tage deltids- og tidsbegrænsede ansættelser og er derfor imod denne model. Bestyrelsen er umiddelbart imødekommende overfor en nedjustering af dækningsgraden til 80 %, da dette ikke har stor effekt for MA’s medlemmer, så længe maksimumsatsen ligger på det nuværende niveau. Med hensyn til trappemodellen mener bestyrelsen ikke, at en faldende dagpengesats i en kun toårig dagpengeperiode er rimelig. En trappemodel vil kræve en forlængelse af selve dagpengeperioden, så nedjusteringen sker efter de to år.

Hvordan sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet i forhold til i dag?

De hindringer, der lægges i forhold til de lediges muligheder for at søge arbejde, skal fjernes. Dette gælder både begrænsningen på supplerende dagpenge og de mange begrænsninger, der rammer freelancere og iværksættere. Sidstnævnte vil blive uddybet i besvarelsen af næste spørgsmål. Bestyrelsen er bekymret for brugen af offentligt løntilskud, der er steget dramatisk de senere år. Der er ofte tale om karruselstillinger, der besættes af fuldt kvalificerede medarbejdere. Løntilskudsstillinger bør være opkvalificerende for medarbejderen, og der bør være afsat tid til jobsøgning i arbejdstiden. Løntilskud bør forbeholdes stillinger, som reelt vil styrke medarbejderens mulighed for at komme i varig beskæftigelse, og offentlig løntilskud bør være betinget af tre måneders ordinær ansættelse efterfølgende. Derudover bør den ledige i løntilskudsjob optjene timer til arbejdskravet. Alternativt bør den ledige i perioder i løntilskud ikke forbruge af dagpengeperioden. Det samme gælder jobrotationsstillinger, som også bør optjene timer til arbejdskravet.

Hvordan sikres freelancere og iværksættere bedre vilkår i dagpengesystemet?

Det nuværende dagpengesystem er forældet og spænder ben for freelancere og iværksættere. Bestyrelsen har tidligere i dette notat kommenteret problemerne ved begrænsningen på supplerende dagpenge. Derudover er det et stort problem, at indtægt og timer fra selvstændig bibeskæftigelse ikke tæller med til arbejdskravet, ligesom dagpengesystemet generelt ikke understøtter lediges bestræbelser på at skabe deres eget job. Dette giver sig blandt andet udslag i, at en ledig ikke kan få tilladelse til at starte selvstændig bibeskæftigelse, hvis vedkommende planlægger at gøre virksomheden til hovedbeskæftigelse. Kravet om, at den ledige ikke må have kontakt til kunder, virksomheder etc. inden for normal arbejdstid, gør det noget nært umuligt at etablere kontakter og sælge konsulentydelser, som mange af MA’s medlemmer beskæftiger sig med. Bestyrelsen foreslår, at ledige gives mulighed for at få en ”iværksætterplan”, hvor de helt legalt kan bruge op til et år på at starte selvstændig virksomhed, mens de modtager dagpenge, og hvor en eventuel indtægt modregnes som ”ukontrollabelt arbejde”. Indtægten bør ligeledes medregnes til arbejdskravet – se i øvrigt bilag 3 om ”Selvstændig virksomhed – muligheder og begrænsninger”. Notatet indeholder en uddybning af problemerne ved dagpengesystemet i forhold til selvstændig virksomhed og freelancere. Der henvises endvidere til punkt to i bilag 1, som indeholder bestyrelsens forslag til ”Væk med bøvlet, Inger”, hvor bestyrelsen foreslår, at der alene tages udgangspunkt i SKAT’s vurdering af, om en person er selvstændig. Dette vil lette forholdene for de mange freelancere.

Skal der ske noget med dimittendrettighederne?

Bestyrelsen mener, at en lempelse af reglerne for supplerende dagpenge og af reglerne for freelancere og iværksættere vil komme dimittenderne til gavn, idet vejen til fast job ofte går gennem vikariater, projektansættelser m.v. Det er vigtigt at satse på at skabe job, blandt andet som det er sket gennem Akademikerkampagnen og videnpilotordningen.

Er der rationaliseringsmuligheder i a-kasserne – og i givet fald hvor?

Bestyrelsen henviser til de ni punkter i bilag 1, som indeholder uddrag af bestyrelsens forslag til ”Væk med bøvlet, Inger”.

Hvordan kan man mere intelligent rådighedsvurdere?

Bestyrelsen henviser til erfaringerne fra ”den gode samtale”, som danner et godt grundlag for en intelligent rådighedsvurdering. Aftaleplanen kan med fordel være styrende for vurderingen af rådigheden fremfor ”blind” jobsøgning. Aftaleplanen er dér, hvor vi som a-kasse er med til at kvalificere vores medlemmers jobsøgning på baggrund af vores viden om arbejdsmarkedet og om medlemmernes kvalifikationer. Overlappet mellem jobcentrenes og a-kassernes rolle trækker mange ressourcer og forvirrer medlemmerne. Systemet bør forenkles, og samarbejdet mellem jobcentrene og a-kasserne bør øges under hensyntagen til a-kassernes store viden om akademikerarbejdsmarkedet.

Hvor kan der ske forenklinger af dagpengereglerne? Fx afskaffelse af feriedagpenge?

Bestyrelsens forslag til ”Væk med bøvlet, Inger” indeholder netop et forslag om en forenkling af feriedagpengene (bilag 1, punkt 3).

0 kommentarer