Lykkes cand.pæd.ernes karriereskift?

  • 05 maj. 2015 Kl 11:50

I 2014 lavede cand.pæd. og specialestuderende Lis Franciska Jensen en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med MA. Hendes formål var at undersøge den sociale mobilitet – også kaldet mobication – hos personer, der tog en cand.pæd.-grad.

Af Hilde van Arkens, karriererådgiver i MA

Næsten halvdelen af cand.pæd.erne i MA er oprindeligt uddannet pædagog. En tredjedel er folkeskolelærere, mens de sidste fx kan være universitetsbachelorer, sygeplejersker eller socialrådgivere.

Seks ud af ti har job op til studiestart, og mange har arbejdet inden for deres oprindelige fag nogle år, inden behovet for et karriereskift eller karriereløft melder sig. Hver fjerde tager dog kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af deres professionsbachelor. Færre end 7 procent kommer fra ledighed.

Candpæd_graf1_300

Har cand.pæd.erne fået akademisk arbejde?

Lis Franciska Jensens undersøgelse fokuserer blandt andet på, hvor de færdige cand.pæd.er kommer i beskæftigelse.

Næsten halvdelen har et akademisk arbejde, mens 8 procent bliver ledere. 22 procent er tilbage i deres oprindelige fag.

Yderligere en stor gruppe har svaret ’Andet’, og her har mange arbejde, som burde være rubriceret som akademisk, eller som ligger i krydsfeltet mellem det akademiske og det oprindelige fagområde. Det kan fx være som beskæftigelseskonsulent, uddannelsesvejleder eller projektmedarbejder. De kan arbejde med HR, inklusion eller voksenundervisning.

De tre største arbejdsfelter inden for akademisk arbejde er undervisning og pædagogik (42 procent), organisation og ledelsesbetjening (17 procent) og rådgivning og vejledning (14 procent).

Et godt studiejob er guld værd

Der er en klar effekt i at have haft et relevant studiejob.

75 procent af dem, der har haft studiejob inden for det akademiske område har fået akademisk arbejde efterfølgende. Det gælder kun for 40 procent af dem, der enten ikke havde arbejde eller havde studiejob inden for deres gamle fagområde.

Andre typer beskæftigelse – fx frivilligt arbejde eller et ikke-akademisk studenterjob på en akademikerarbejdsplads – kan også være en fordel: 60 procent fra denne kategori har i dag et akademisk job.

Opnås der mobilitet gennem uddannelsen?

Undersøgelsen udgør i sagens natur et øjebliksbillede. Lis Franciska Jensen konkluderer i sit speciale:

- Kun lidt over halvdelen har aktuelt oplevet en opadgående mobilitet betinget af deres cand.pæd.-uddannelse fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). For knapt en tredjedel har uddannelsen ingen effekt haft på deres jobmuligheder, og for knapt hver femte har uddannelsen haft en negativ effekt.

Det sidste dækker typisk over nuværende ledige, der før uddannelsen var i job. Eller personer, der i dag er i job som pædagog, men som tidligere har været fx ledere.

Det er en velkendt erfaring for mange akademiske faggrupper, at det kan tage tid at lande det akademiske job, og den største del af respondenterne er da også uddannet inden for de seneste tre til fire år.

Ud over den halvdel, der arbejder i akademiske job, er der yderligere 15-20 procent, som arbejder i gråzonen mellem praktiske og akademiske jobfunktioner. Og blandt de 20 procent, som formelt set er tilbage i deres gamle fagområde, rapporterer omkring halvdelen, at de har fået nye funktioner eller opgaver. Undersøgelsen tyder således på, at op til en tredjedel arbejder i trædestensjob af en slags.

Større kandidatproduktion

Men specialet peger også på, at DPU de senere år har uddannet langt flere kandidater end tidligere, og det kan gøre konkurrencen om jobbene hårdere. Der var således 29 procent flere nyuddannede pædagogiske kandidater i 2013 end i 2010. Fremtiden vil vise, om dette er et problem – eller om det bare tager lidt tid at løbe karrieren i gang, så cand.pæd.ernes sociale mobilitet stiger over tid.

Candpæd_graf2_481

Cand.pæd.soc. Lis Franciska Jensen fik 12 for sit speciale og arbejder i dag som boligsocial projektleder i Holbæk. 

Hvad er mobication?

“Sammenhængen mellem mobilitet og uddannelse kalder jeg mobication (mobility through education). Mobication er en videreførelse af flexicuritybegrebet, hvor fleksibilitet i ansættelsesforholdet og sikkerhed ved afskedigelse er i centrum.

Mobication handler om, at fremtidens uddannelsespolitik må fremme arbejdskraftens mobilitet, og at det skal ske, ved at den enkelte motiveres til et livslangt engagement i egen kompetenceudvikling.”

Professor Ove Kaj Pedersen, CBS
Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside

0 kommentarer