Ulla Weber, freelancer m.m. Foto: Lynn Friedrich

Livet mellem freelance og fast ansættelse

  • 14 jun. 2016 Kl 8:53

Freelancere som mig, der er arbejdsløse arbejdssøgende og ikke iværksættere, er det svageste led i kæden, idet alle restriktionerne for iværksættere gælder for os, men vi har ikke iværksætternes fordele.

Af Ulla Weber, cand.it., kulturantropolog og freelancer

Mine stærke ønsker til et ændret dagpengesystem/forsikringssystem er helt enkle og klare:

Alle arbejdsløse burde få lov på freelancebasis

  • at påtage sig arbejde i dagtimerne
  • at udføre arbejde i ubegrænset tid og ikke kun i 78 uger
  • at få mulighed for at genoptjene til en ny dagpengeperiode igennem alt arbejde, også freelancearbejde, hvor ordregiveren ønsker en faktura.

Et arbejdsmarked med løse projektansættelser

Det er sådan set meget enkelt – ikke mindst på et arbejdsmarked, hvor mere og mere arbejde bliver slået op som tidsbegrænset projektarbejde, hvor firmaer ikke ønsker at ansætte folk i faste stillinger, men søger folk, der udfører et afgrænset stykke arbejde, uden at firmaet behøver at tilbyde særlige personaleordninger og sikkerheder.

Jeg ønsker ikke at blive iværksætter, fordi jeg med de kompetencer, som jeg har, fungerer bedst i et team af specialister, hvor andres fokusområder giver sparring til mine.

Jeg er i stedet blevet tvunget ud i den konstruktion, der hedder ”selvstændig bibeskæftigelse”, fordi jeg for snart 78 uger siden havde mulighed for at udføre en opgave for en lille virksomhed.

Jeg vil ikke arbejde sort

Det er jo de små job, der godt kan føre til flere små job og nogle gange til en ansættelse.

Alternativet havde været, at jeg afviste at udføre arbejdet. Men det er da vist ikke meningen, at man som arbejdsløs afviser muligt arbejde.

Der er også den mulighed at søge om lov til at udføre et stykke arbejde, som man selvfølgelig vil betale skat for.

Men det er urealistisk, at man får lov, når ordregiveren er en privatperson eller et meget lille firma, måske en kunstner eller lignende. Så må man muligvis skuffe sin ven og afvise opgaven, fordi selvfølgelig ønsker man ikke at arbejde sort, slet ikke, når man modtager dagpenge.

På det niveau, hvor jeg er specialist, konkurrerer jeg ikke med et andet firma, men med folk, der arbejder sort eller i udlandet på fx it-området eller som oversættere.

Jeg konkurrerer især ikke med de firmaer, der har mulighed for at få mig eller andre med mine kompetencer som praktikant (i tvungen praktik). At firmaer kan få specialister som praktikanter ser jeg i høj grad som konkurrenceforvridende og som forfordeling af kapitalstærke firmaer på bekostning af lønarbejdere.

Der tales meget om, at benspænd for iværksætter (som freelancere sættes i bås med) er vigtige, fordi lovgiverne ikke ønsker at give ensidig erhvervsstøtte. Jeg forstår faktisk ikke argumentet.

Jeg kan ikke se, at det giver ensidig erhvervsstøtte, at en iværksætter kan få en fornuftig forsikring mod arbejdsløshed igennem sit arbejde. Det er vist temmelig vanskeligt for en iværksætter at opnå ret til dagpenge.

Det er ikke rimeligt…

Jeg mener ikke, at det på det arbejdsmarked vi har, hvor fastansatte bliver erstattet af outsourcing hele tiden, er rimeligt,

  • at jeg som arbejdsløs ikke må arbejde i dagtimerne

Det er absurd. Hvornår skal jeg samarbejde med min ordregiver for at aflevere et godt produkt? Eller er systemet anlagt til at opfordre folk til at lyve om det? Må jeg tale i telefon med ham om dagen? Er det ikke en del af arbejdet?

Jeg har faktisk måttet afvise et lille job, hvor jeg kunne have været tysk guide for turister. De ville selvfølgelig se byen om dagen og ikke om natten.

Det er ikke rimeligt,

  • at jeg ikke kan opnå ret til dagpenge, uanset hvor meget jeg tjener, og hvor mange timer jeg arbejder som selvstændig bibeskæftigelse

Aflaster det ikke dagpengesystemet, at jeg – ved siden af min jobsøgning – gør alt for at finde nogle timers arbejde?

For mig må modberegningen gerne ske med en honorarsats, fx på ca. 220 kr., således at et honorar på ca. 34.200 kr. betyder, at jeg ikke får udbetalt dagpenge i en måned, men har optjent ca. 155 timer til en ny dagpengeperiode.

Det er ikke rimeligt,

  • at jeg ikke må arbejde i mere end 78 uger

Jeg blev færdig som cand.it i december 2011 og har siden haft flere mindre ansættelser.

Før den seneste ansættelse, der varede over et år, havde jeg fået tilbudt en lille opgave som freelancer, som jeg ikke vil sige nej til. Man ved aldrig hvorigennem man får en fast ansættelse. Jeg blev tvunget til at tilmelde mig selvstændig bibeskæftigelse.

Selv om jeg så har haft fast arbejde i det år, hvor jeg slet ikke har brugt konstruktionen, havde jeg ikke mulighed for at holde en pause i min ”virksomhed”.

Jeg skal snart afvise at udføre flere selvstændige opgaver, når jeg bliver spurgt. Og jeg bliver typisk spurgt af folk i mit netværk. Man må godt reklamere for sin virksomhed, har jeg hørt, mens man har tilladelse til drift af selvstændig virksomhed, men ikke før og ikke efter. Jeg laver dog slet ikke reklame for min virksomhed med de indviklede og stramme regler.

Min konklusion og drøm er derfor:

Kan man dog ikke skabe et fleksibelt arbejdsmarked – som firmaerne kun kan være interesseret i – og alligevel beskytte løsarbejderne i stedet for at give dem en masse benspænd og straffe dem og tage deres mulighed for at blive dagpengeforsikret fra dem på et arbejdsmarked, hvor der bliver færre og færre job med gode overenskomster og gode betingelser for arbejdstagerne?

Ulla Weber tog i november 2015 initiativ til at samle interesserede medlemmer i MA til at drøfte de situationen for de såkaldt atypisk beskæftigede.

Ambitionen er at formulere en stribe anbefalinger, som kan tjene som inspiration for det arbejde på området, som igangsættes fra officielt hold.

0 kommentarer