Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen, Valby. Skolen har tillige en afdeling på Østerbro.

Læser man Herman Bang på teknisk gymnasium?

  • 12 maj. 2014 Kl 13:10

De næste måneder slår gymnasierne stillinger op til besættelse efter sommerferien. Især i de store byer er der mange om buddet. Her er en frontberetning fra nogle af de nyere og mindre kendte gymnasieretninger fra en lærer på Københavns Tekniske Gymnasium.

Af cand.mag. Søren Maegaard, lærer på htx Sukkertoppen i Valby

Cand.mag. Søren Maegaard

Jeg har været ansat på Sukkertoppen siden 2009 og har i den tid oplevet en skole i rivende udvikling. Fra 2005 med tre spor og 15 lærere til i dag 57 lærere til at undervise 23 klasser. Til august starter vi et tiende spor. Lidt hovedregning viser, at der fortsat vil være behov for at ansætte lærere – i hvert fald de næste fire år.

Vi får ikke mange ansøgninger

Eleverne har altså opdaget htx som en attraktiv uddannelse – det viser tilstrømningen til Sukkertoppen. Men hvad med dem, der skal undervise dem? Skolen modtager forbavsende få ansøgninger, især fra kandidater med humanistisk og samfundsfaglig baggrund. Det er lidt mærkeligt, når man kender ledigheden blandt humanister i københavnsområdet og ved, hvor mange ansøgninger andre københavnske gymnasier modtager fra kandidater med disse fag.

På Sukkertoppen har det fx været nødvendigt at slå en lærerstilling med fagene dansk og engelsk op flere gange. Det tror jeg ikke, man oplever på Rysensteen Gymnasium få kilometer væk. Noget tyder altså på, at ledige kandidater overser muligheden for at blive gymnasielærer på et teknisk gymnasium, når forårets jagt på gymnasielærerstillinger går ind.

Ungt lærerkollegium

Jeg arbejder dagligt på en attraktiv og moderne arbejdsplads centralt i Valby i et ungt lærerkollegium med et godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt. Vi har meget tværfaglig undervisning, som tilrettelægges af lærerne selv i en åben struktur, så alle har mulighed for at komme til orde og få indflydelse. Ledelsen er på alle niveauer lydhør over for ideer og projekter. Det lyder som en kliche, men her er der virkelig ikke langt fra den gode ide til handling på Sukkertoppen.

Men hvorfor modtager Sukkertoppen (og sikkert også andre erhvervsgymnasier) så ikke flere ansøgninger? Det kan der være flere forklaringer på. Lad mig vove et par gæt og nogle bud på svar:

De fleste kommer selv fra et alment gymnasium og føler sig derfor trygge ved det. Det er naturligt at søge det velkendte. Manglende kendskab til de forskellige gymnasiale uddannelser bidrager omvendt til fordomme, og kryptiske forkortelser giver signalforvirring og ikke klarhed.

Af en eller anden helt uforståelig grund slås stillinger inden for de forskellige gymnasieretninger  ikke op de samme steder. Man finder ikke htx-stillinger på gymnasieskolejob.dk.

Gymnasiet er tre eksaminer med samme muligheder

Stx en forkortelse for studentereksamen, og sådan én kan man få efter tre år i gymnasiet.  Ud over at ruste unge mennesker fagligt til en videregående uddannelse forbindes det almene gymnasium med tradition og almen dannelse. Måske er det derfor, vi i det daglige ofte kommer til at omtale gymnasiet i ental. Hvad tænker du selv, hvis du bliver spurgt, om du har gået i gymnasiet?

Siden gymnasiereformen i 2005 har man imidlertid kunnet vælge mellem tre ligestillede retninger, idet de erhvervsgymnasiale uddannelser, htx (højere teknisk eksamen) og hhx (højere handelseksamen) blev sidestillet med stx. Sidste skud på stammen er eux (erhvervsfaglig eksamen), der kombinerer en lærlingeuddannelse og studentereksamen.

Studenterne har alle adgang til de samme videregående uddannelser, og der stilles de samme formelle krav til lærernes uddannelser, herunder også pædagogikum.

Hvem er mest alment dannende?

Min personlige holdning til brugen af begreber som alment, teknisk, erhvervsfagligt er, at den ud over at være uforståelig for uindviede også er direkte misvisende. Jeg har fx svært ved at se, at mine egne fag dansk, idehistorie eller teknologihistorie skulle være mindre alment dannende end dansk og historie på et alment gymnasium. At htx-fag får en teknologisk og naturvidenskabelig farvning i kraft af de studieretninger og tværfaglige projekter, de inddrages i, gør dem vel hverken mindre almene eller dannende.

Bliver arbejdet med det moderne gennembrud fx mindre alment af, at eleverne gennem et tværfagligt samarbejde med faget teknologihistorie får industrialiseringen med ind over, og at de sideløbende bygger og undersøger dampmaskiner med inddragelse af naturvidenskabelige fag?

Eller bliver Herman Bangs Stuk mindre interessant af at blive læst i sammenhæng med et tværfagligt projektarbejde, der handler om byrum og arkitektur og inddrager resten af htx-fagrækken? Nej vel!

Cand.mag.er, scient.er, journalister, arkitekter…

Så er der fordommene. Som navnet siger, udspringer htx fra de teknisk skoler. Oprindeligt var uddannelsen et tilbud til faglærte håndværkere, der ønskede at videreuddanne sig til maskinmestre, tekniske tegnere osv. Det er ikke nogen hemmelighed, at de tekniske skoler ikke altid har haft det bedste ry og af mange er blevet opfattet som andenrangs gymnasier i forhold til de ”rigtige” gymnasier.  Efter min mening er denne opfattelse i bedste fald forældet.

Til gengæld mener jeg, at htx nyder godt af en række fordele ved at være en del af de tekniske skoler. For det første giver den historiske sammenhæng med en mere erhvervsrettet uddannelsesinstitution en tradition for en praktisk orienteret og virkelighedsnær undervisning. Lærerne på htx spænder meget vidt fagligt. Ud over de traditionelt uddannede universitetsfolk er der ingeniører, arkitekter, journalister og forskellige former for teknikere, som åbner for et tværfagligt samarbejde, som jeg har svært ved at forestille mig, at ret mange almene gymnasier kan hamle op med.

Rigtig mange af disse lærere har erfaring fra erhvervslivet, hvilket giver en særlig pragmatisk ånd i tilgangen til undervisningen. På Sukkertoppen har vi adgang til  et arsenal af professionelt udstyr i skolens medie-, træ-, metal- og designværksteder, laboratorier m.m., som giver hele undervisningsmiljøet substans og virkelighedspræg.

Praksisnær, projektorienteret undervisning

Netop tværfaglighed og virkelighedsnær, projektorienteret undervisning er noget som andre dele af gymnasieverdenen i disse år forsøger at profilere sig på. På de tekniske gymnasier ligger en stor del af disse aspekter af moderne undervisning i selve skolernes dna. Jeg mener simpelt hen, at erhvervsgymnasierne på disse punkter er et skridt foran.

Der er ikke noget på htx, der gør det svært for en universitetsuddannet lærer at undervise i humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag. Det kræver blot, at man har mod og lyst til at vinkle sine fag til tværfaglige forløb. Til gengæld får man mulighed for at indgå i et givende og kreativt fagligt samarbejde, som både giver glæden ved at være med til at skabe en god skole med masser af spændende undervisning og mulighed for selv at udvikle sig fagligt og pædagogisk.

For at finde opslåede stillinger indenfor htx og andre erhvervsgymnasier skal du følge med på skolernes hjemmesider. Vi søger fx lige nu 16 nye medarbejdere.

0 kommentarer