Kaospilot Nicholas Krøyer Blok

  • 02 nov. 2011 Kl 15:49

Foto Stefan Kai Nielsen

Nicholas Krøyer Blok, 29 år og selvstændig projektleder

Hvorfor Kaospilot?
Efter et halvt år i Caribien med tid til at reflektere over, hvad jeg ville med mit liv, sad jeg i billetlugen i Cirkusbygningen i København, mens jeg prøvede at presse marketingchefen til at ansætte mig fuldtid som ansvarlig for større kunder.

Jeg fik jobbet, men samme dag sad jeg på cafe med en god bekendt. Hun sagde, jeg mindede så meget om en Kaospilot. “Hva’ er det?”, spurgte jeg og hun forklarede. Fra det øjeblik vidste jeg, hvad jeg skulle med mit liv.

Hvad har du brugt uddannelsen til?
Jeg har indgået samarbejde med to organisationer. Et aarhusiansk kommunikationsbureau, der arbejder med bæredygtige kampagner kaldet WorldPerfect, hvor jeg hjælper dem med at starte op i København.

Og CradlePeople, en NGO’er, hvor jeg er projektansat. De har fået midler af Københavns Kommune til at lave bæredygtige aktiviteter i byen, og jeg står for at koordinere og opstarte de forskellige projekter.

Derudover laver jeg en masse frivillig arbejde, som måske leder til andet arbejde.

Hvilke kompetencer har du fået med dig fra uddannelsen?
Jeg plejer at lave mit cv som en sammenfatning af tilegnet viden, tilegnede evner og tilgang med udgangspunkt i uddannelsens fire moduler:

1. Kreativ projektdesign

  • Strukturering og udførelse af projekter, teamwork, strategiplanlægning og konceptudvikling
  • Idegenerering, handlingsplanlægning og kommunikation
  • Resultatorienteret, nysgerrig, engageret, innovativ, reflektiv og opfordre til feedbackkultur.

2. Kreativ procesdesign

  • Innovationsprocesser, systemisk perspektivering, forskning i organisationskultur, møde- og konferencefacilitering
  • Opmærksom på andres og egen indflydelse på processer og kultur i organisationer, skabe samarbejde, konsulentrådgivning af intern og ekstern kommunikation
  • Empati, coaching, detaljeorienteret, tilstedeværelse af diversitet og samarbejde.

3. Kreativ ledelsesdesign

  • Planlægning, rollefordeling, beslutningsprocesser, forandringsledelse, organisatorisk psykologi og personlig udvikling
  • Proaktiv tænkning, konsultering og dialogskabelse
  • Respektfuld, etisk, åben, tiltro og med introverte refleksioner.

4. Kreativ erhvervsdesign

  • Opstart og drift af en virksomhed, strategiplanlægning af produkter og services, forretningsudvikling på et kommercielt og socialt niveau, marketing værktøjer og trends
  • Risk management, udformning af en forretningsplan, inkubationsarbejde og networking
  • Kreativitet, samarbejde på tværs af sektorer, klare målsætninger, disciplin og hårdt arbejde.

Hvor ser du dig selv om tre år?
Jeg er nok meget mere involveret i byudvikling og borgerinddragelse. Måske på et politisk niveau.

Hvis ikke, er jeg nok social entrepreneur og/eller projektleder for en NGO.

Jeg håber, jeg kan nå til et niveau, hvor jeg har en fast indkomst, så jeg sover bedre om aftenen :-).

Min største drøm er at skabe en bevægelse for at gøre vores samfund bæredygtigt – økonomisk, socialt og miljømæssigt.

0 kommentarer