Nønne Meilby og Carina Fischer Bech

Kan man studere på universitetet med en psykisk diagnose?

  • 10 nov. 2015 Kl 14:57

Selvfølgelig kan man det! Vi har skrevet specialet ”at blive til som universitetsstuderende med en psykisk diagnose”, og vi har i den forbindelse interviewet flere universitetsstuderende med en psykisk diagnose.

Af Carina Fischer Bech, sygeplejerske og cand.pæd.pæd.psyk. og Nønne Meilby, socialrådgiver og cand.pæd.pæd.psyk.

Psykiske diagnoser og faglig formåen som hinandens modsætninger?

Psykiske diagnoser kan i dagens Danmark være forbundet med både fordomme og tabu, og det gør sig gældende i både privatlivet, studielivet og arbejdslivet. De kan blandt andet skyldes, at de psykiske diagnosers omfang og betydning ikke altid er synlige for omverdenen, og derfor kan de for andre være vanskelige at forstå og forholde sig til.

Psykiske diagnoser er kendetegnet ved særlige psykiske symptomer og kan i varierende omfang påvirke blandt andet ens tænkning, adfærd, sociale kompetencer og livskvalitet. Psykiske diagnoser er fx ADHD, angst, autisme, depression og skizofreni.

Vi har erfaret, at åbenhed om en psykisk diagnose i en universitetskontekst kan medføre, at den studerendes faglighed pludselig betvivles.

Det er som om, der bliver slået en flig af deres faglighed, og de ikke bliver taget helt så seriøst som fagfæller længere. En psykisk diagnose kan altså i nogle tilfælde overskygge de studerendes faktiske intellektuelle formåen.

Vi stiller os undrende over for, hvilke forståelser der ligger til grund for, at man i boglige, uddannelsesmæssige sammenhænge kan betvivle fagligheden hos studerende med en psykisk diagnose?

Er det en forståelse af, at man er ”syg oven i hovedet”, når man har en psykisk diagnose – en forståelse, der står i modsætning til opfattelsen af, at hovedet er den væsentligste faktor for at gennemføre en universitetsuddannelse?

Kan det skyldes, at psyken og psykiske diagnoser er lokaliseret i hovedet, samme sted hvor også intelligensen generelt forstås som værende lokaliseret – og at disse to fænomener derfor udelukker hinanden?

Se på ressourcerne

Vi har erfaret, at ovenstående forståelser kan være uberettigede.

De studerende, vi har talt med, synes nemlig ikke at have problemer med det faglige aspekt i deres uddannelsesforløb. Vi har hørt eksempler på, at de får karakterer højere end gennemsnittet, og at de har udsigt til snarligt at færdiggøre deres studium.

De studerendes optagelse på en universitetsuddannelse synes også at indikere, at de har opfyldt de (høje) faglige krav herfor, og det synes at være et bevis på, at deres faglighed ikke fejler noget.

Vi vil dog ikke negligere, at studerende med psykiske diagnoser kan have noget ekstra at slås med samt nogle studiemæssige udfordringer.

Alligevel har vi erfaret, at de studerende, vi har talt med, har rigtig mange ressourcer. De har en helt særlig vilje, stædighed og motivation til at forblive i uddannelse, og til trods for at de i nogle tilfælde møder modstand, så rejser de sig og knokler videre på deres respektive studier.

Din nye kollega?

Vender vi blikket mod arbejdsmarkedet, viser en dansk rapport om stigma og psykiske lidelser, at tabuiseringen af de psykiske diagnoser også finder sted her.

Derudover fremhæves det, at mange danskere er betænkelige ved at have eller få en kollega med en psykisk diagnose.

Efter vi har fået indsigt i, at studerende med psykiske diagnoser ikke nødvendigvis har problemer med fagligheden eller giver op i tilfælde af, at de møder modstand, kan vi kun stille os undrende over for, hvorfor man ikke har syn for disse egenskaber, når man vurderer en kommende kollega.

0 kommentarer