Jobrotation: Pædagogisk madlavning blev indgangen til arbejdsmarkedet

  • 31 jan. 2013 Kl 10:30

Mette Korsgaard, cand.mag. i læring og forandringsprocesser, er lige startet i løntilskudsjob i Økologisk Landsforening. Forhåbentligt bliver det til et permanent drømmejob. Men for Mette startede det med en jobrotationsstilling på et værested for unge i Valby.

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Lillebror er lagt til at sove sin middagslur, og storesøster er stor nok til at lege selv, så nu har Mette ro til at fortælle sin historie. Dengang hun lige var blevet færdig med sin kandidat i sommeren 2012, sagde hendes omgivelser ellers til hende, at hun da bare skulle nyde friheden som ledig. Men det kunne Mette ikke. Hun syntes, det var svært at være nyuddannet og skulle finde frem til, hvad hun egentlig kunne, og hvad hun egentlig var værd på arbejdsmarkedet.

Jobrotation er en del af akutpakken

Regeringen har som bekendt som en del af akutpakken lanceret muligheden for at sende en medarbejder på efteruddannelse og erstatte med en ledig. Vi har ikke hørt så mange eksempler på jobrotation, men Mette er én af dem. Hun kendte heller ikke ordningen, så det var mere en tilfældighed og brug af netværk, der pludselig placerede Mette på et værested for unge med psykiske problemer i lige netop det, hun kunne: Bevidstgørelse om sunde madvaner ved at lave måltider sammen og bruge det som et pædagogisk redskab. Mette er nemlig også professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Hvis det er svært, kan man altid kigge ned i gryden

Mette erstattede ikke en medarbejder, der kunne det samme. Stillingen var ny og med rig mulighed for at fylde eget indhold i. Tidsperiode tre måneder. Mette fik lært dem ordentlige madvaner, god bordskik og brugte indkøb og tilberedning som indgang til den snak, som ellers kan være svær at få taget hul på. En tur i Netto kunne være et projekt for nogle af de unge. Angstprovokerende i sig selv. ”Jobrotationsstillingen gav mig først og fremmest en masse selvtillid,” fortæller Mette. ”Fra ikke at føle sig tilstrækkelig som ledig til at mærke, at det slet ikke er så farligt, det arbejdsmarked. Det er svært at være nyuddannet og skulle finde frem til, hvad det egentligt er jeg kan. Nu fik jeg brugt mine hænder og har bevist over for mig selv, at jeg godt kan!”

Man synes man skal vide alt – men det behøver man jo ikke

Mette oplevede navnlig i sin ledighedsperiode sin skrøbelighed. ”Jeg kunne jo ikke lade være med hele tiden at spekulere på, om al min viden var nok,” fortæller Mette. ”Men det var den! For det, der ofte kommer i spil på en arbejdsplads, er de brede, akademiske kompetencer. At kunne løse en problemstilling, at tage stilling til, hvad man skal gøre med konkrete udfordringer, at kunne sige, at det må jeg lige undersøge nærmere.” Der kan måske også ligge en kønsspecifik problemstilling i jobsøgningen, mener Mette. ”Hvis mænd kan to ting, så søger de jobbet. Kvinder skal helst kunne ti, synes de. Hvis jeg ikke kan det hele, så kan jeg ikke tillade mig at besvære andre med at søge.”

Nu er jeg tryg

Mette gør gerne reklame for jobrotationsordningen. Hun fik sin faglige selvtillid tilbage og er helt tryg nu ved at skulle starte i Økologisk Landsforening. Først nu oplever hun en kort pause mellem sit job på værestedet og løntilskudsjobbet som frihed. ”Det gør ikke noget, at man ikke lige er skræddersyet til jobbet. Det er vigtigere at få erfaring på arbejdsmarkedet, og så må drømmejobbet komme senere,” siger Mette.

0 kommentarer