Jeg var nødt til at tænke mig ud af min situation

  • 26 okt. 2011 Kl 10:32

Anne Boeg Stjernholm er 28 år og nyudklækket kandidat med medievidenskab fra Aarhus Universitet. Hendes mands forsøg på at komme ind på arbejdsmarkedet uden erhvervserfaring fik hende allerede under studiet til at ændre strategi.

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Det er næsten som en uskreven regel, at man som humanist skal på jobsøgningskursus, i aktivering og til anden aktør. Det er næsten naturstridigt som humanist at få et rigtigt job uden at skulle igennem diverse (de værste) prøvelser. Min mands tur gennem dagpengesystemet var lidt af en øjenåbner for mig. Jeg så, hvordan alle hans høje karakterer ikke havde nogen særlig værdi, da erhvervserfaringen manglede. Og særligt påvirkede alle de nedslående ”Tak for din ansøgning – vi har fået 547 henvendelser og nu fundet den helt rigtige”, som kom i hans inbox hver eneste uge. Det ændrede langsomt men sikkert min opfattelse af, hvad der ventede.

Specialeskrivning med to studiejob

Det stod efterhånden (lidt for) klart for mig, at der nok bare ikke var brug for en som mig – i hvert fald ikke via de traditionelle rekrutteringskanaler. Jeg syntes jo selv, jeg havde tusind gode ideer, men hvis der ikke er nogen, der lytter, er det ret ligegyldigt. Det første og nok vigtigste var, at jeg ændrede min måde at tænke på. Jeg tog udgangspunkt i, jeg ikke kunne komme over jobmuren på traditionel vis, og på den måde fralagde jeg mig de helt store fremtidsforventninger, mens jeg samtidig pålagde mig selv et meget større ansvar – jeg var på den ene eller anden måde nødt til selv at tænke mig ud af min situation.

Med et år tilbage af studiet fik jeg rigtig travlt med at få opgraderet mit cv. Jeg kontaktede alle relevante personer, jeg kunne komme i tanke om og tilbød min arbejdskraft gratis – det er vist lige på kanten af loven. Men ad omveje førte det til et studiejob hos Økologisk Landsforening, hvor jeg så på lovlig vis kunne fungere som frivillig og blev tilknyttet en kampagne om genmodificerede fødevarer. Til trods for det var ulønnet, var det lidt af et drømmejob, da de mere praktiske fag fra medievidenskab var meget anvendelige. Samtidig gav mine mange forespørgsler også pote et andet sted. Et umiddelbart noget mindre udfordrende job i en marketingafdeling hos en af Danmarks største Toyota-forhandlere, Toyota Via Biler.

Selv om tiden egentlig ikke var til det, tog jeg begge job. Jeg håbede inderligt, at det ulønnede job hos Økologisk Landsforening ville blive min billet til et rigtigt job, når jeg havde kæmpet mig igennem de sidste opgaver og det store, uoverskuelige speciale.

En rigtig god dag!

Det viste sig imidlertid, at jobbet hos Toyota Via Biler hurtigt blev langt mere udfordrende og sjovere end forventet. Mine fire ugentlige timer blev til syv og hurtigt derefter til 10. Jeg kom igennem et halvt år med begge job og valgte så at stoppe hos Økologisk Landsforening, da specialet for alvor pressede på. Økologisk Landsforening har masser af min slags, men hos Toyota Via Biler havde jeg muligheden for at skille mig lidt ud fra mængden og komme med ideer til, hvordan tingene kunne gøres anderledes – og der blev lyttet til mig. Efter lidt forhandling frem og tilbage blev jeg sat op til 20 timer om ugen, når min karenstid hos MA var overstået, så jeg i første dagpengeomgang ikke blev sendt i aktivering.

Efter halvanden måned med den aftale, følte jeg dog, at jeg befandt mig i en form for limbo. Jeg havde både på papiret og i praksis et virkelig godt job med titlen kommunikations- og marketingkoordinator, men samtidig var jeg arbejdsløs, fordi jeg fik supplerende dagpenge for de resterende 17 timer. Jeg begyndte at søge studiejob, så jeg kunne beholde mit deltidsjob ved Toyota Via Biler, når de 30 uger med supplerende dagpenge udløb. Så blev jeg indkaldt til samtale, men den nåede jeg aldrig. Min chef ville i stedet ansætte mig på en helt normal fuldtidskontrakt fra den ene dag til den anden. Det var en rigtig god dag!

Fra firetimers studiejob til drømmejobbet

Jeg er klar over, jeg på mange måder har været heldig – for nu har dét, der ved første øjekast lignede et almindeligt studiejob på fire timer om ugen i en marketingafdeling udviklet sig til at være et drømmejob for mig! Samtidig ved jeg også, at min mands erfaringer er det, der fik mig i gang med at tænke anderledes. Jeg tror ikke, der findes en opskrift på, hvordan man som humanist kommer i arbejde under en finanskrise – min historie er bare et eksempel på, det kan lade sig gøre.

Min tilgang har helt sikkert sparet mig for mange skuffelser og bekymringer, og jeg kan kun – uden at lyde hellig – anbefale at tænke lidt anderledes og mere kreativt over tingene. Situationen som arbejdsløs humanist kan se lidt håbløs ud, men min erfaring er, at det godt kan betale sig at justere sine personlige forventninger og tage udgangspunkt i den virkelighed, man befinder sig i.

0 kommentarer