Soug Waqif i Doha. Byens turistmål med marked, butikker og restauranter. Foto: Sara Lendal

I Qatar er der forskerjob for scient.er

  • 23 jan. 2014 Kl 10:00

Tør man tage springet til udlandet, når man står med sin færdige ph.d. og ikke lige kan få drømmejobbet i Danmark? Et to-dages explorer visit til Qatar og en forstående kæreste gjorde udslaget for cand.scient. Sara Lendal.

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Sara Eun Lendal

Sara er molekylær biolog fra SDU og afsluttede sin ph.d. om proteiner i maj 2013.

Hjemme i Odense har Sara stadig god tid til at forberede sig på den fremtid, der venter hende i en forskerstilling i Qatar. Selv om aftalen er helt på plads med arbejdsgiver, går der tre måneder med papirarbejde og formel godkendelse af myndighederne i Qatar, inden hun kan stå med sit nye arbejdsvisum i hånden. Så der er intet andet at gøre end at vente med tålmodighed.

Forbindelser i forskermiljøet

- Når man forsker er styrken, at man også internationalt er en del af et større netværk. Så folk kender hinanden, og det var også den vej rundt, jeg en dag fik en e-mail fra Qatar, fortæller Sara.

Det førte hurtigt til et interview på Skype og et tilbud om at komme ned og se hinanden an. Et såkaldt explorer visit med alt betalt, men ikke en egentlig ansættelsessamtale.

- I to dage snakkede jeg med i alt otte personer, var ude at spise med chefen og præsenterede min egen forskning for dem. De gjorde sig stor umage med at give et godt indtryk, for de vil gerne tiltrække udenlandske forskere.

Jeg skal ikke gå med slør, men jeg skal kæde mig tækkeligt og skal have chefens tilladelse til at købe alkohol.

Kvinders rettigheder

Sara kommer ned til et internationalt forskermiljø. Chefen er fx tysker. Qatar satser på uddannelse og forskning, og selv om Sara primært skal beskæftige sig med stamceller i forbindelse med Alzheimers, så får hun frihed til også at lave egne projekter, hvis hun vil. Så hvad er der at betænke sig på?

- Min største overvindelse var helt klart min kæreste. Han har tidligt sagt, at han ikke vil sætte sig i vejen, når jeg har forberedt ham på, at jeg måske skulle arbejde i udlandet. I første omgang bliver han herhjemme. Og min største forbehold har været den kultur og manglende natur, jeg skal ned til.

Qatar er en ørkenstat med kun ca. 40 år på bagen som selvstændig nation, men også én af verdens rigeste lande. Der er allerede danskere dernede, ikke mindst Mærsk.

- Der er forskellige normer for de lokale og vestlige udlændinge. Jeg skal ikke gå med slør, men jeg skal kæde mig tækkeligt og skal have chefens tilladelse til at købe alkohol. Men ellers er det meget frit.

Hjem med noget på cv’et

Saras løn er ikke fyrstelig. 18.000 danske kroner om måneden. Men huslejen er betalt, der er ingen skat og en liter benzin koster en krone. 20 dages ferie om året, ingen øvre arbejdstid og heller ingen pension.

- Jeg har tegnet en et-årig kontrakt, og så må jeg se til den tid. Det vigtigste for mig er at kunne vende hjem med den erfaring og den skriftlige produktion, som jeg netop manglede, da jeg søgte ca. 10 relevante stillinger efter min ph.d., slutter Sara.

0 kommentarer