Hvordan skriver jeg en ph.d.-ansøgning?

  • 20 maj. 2015 Kl 10:39

Af Andreas Gregersen, lektor på afdeling for Film, Medier og Kommunikation, Københavns Universitet

Generelle tips

  • Anskaf en kopi af Keith F. Punchs Developing Effective Research Proposals (2nd ed.) – og brug Punchs kilder til at opsøge yderligere kilder og eksempler.
  • Brug Hvad, Hvordan og Hvorfor til at udarbejde og skærpe dit projekt.
  • Skriv en brutto-projektbeskrivelse, som kan rettes til i forhold til specifikke opslag.
  • Læs ph.d.-bekendtgørelsen og læg særlig mærke til kapitel 3 og 4.
  • Læs retningslinjerne på det enkelte universitets hjemmeside – og ret ind!
  • Prøv at orientere dig i det lokale forskningsmiljø og eventuelt satsningsområder.

MA Talks

Tag din ansøgning og spørg dig selv

  • Er der en kort og letforståelig introduktion? Husk den skal være kort!
  • Er forskningsspørgsmålet helt klart? Er det ”småt nok”? Er det med andre ord specifikt nok og realistisk nok til at en enkelt ikke videre erfaren forskerspire kan klare det på tre år?
  • Er der et klart bidrag til forskningsfeltet og potentielt til samfundet?
  • Er der styr på fremgangsmåden – er det klart, hvad der skal benyttes af metode(r): Sampling? Dataindsamling? Dataanalyse?
  • Er der et godt fit mellem forskningspørgsmål, teoretisk ramme og metode?
  • Demonstrerer projektbeskrivelsen kendskab til litteraturen og dermed de gængse teorier på området?
  • Er der styr på nøglebegreberne? Standardproblemstillinger, dilemmaer og traditionelle måder at løse problemerne på?
  • Er ansøgningen helt up to date hvad angår teori og metode? Tjek med de nyeste textbooks og handbooks plus de sidste par års artikler i toneangivende videnskabelige tidsskrifter.
  • Er det et realistisk projekt, med alt hvad det indebærer?
  • Er det godt planlagt – er der styr på tidsplanen?
  • Husk at der indgår 30 ECTS kurser i projektet, hvilket svarer til et halvt års fuldtidsarbejde: Har du taget hensyn til dette og måske også planlagt lidt allerede?
  • Husk at der også som udgangspunkt skal være et udlandsophold eller som minimum kontakt til et andet uddannelsesmiljø – har du planlagt det og evt. taget kontakt til relevante steder og personer?
  • Husk at der også indgår undervisning eller formidling – har du taget højde for dette?
  • Er projektet originalt?
  • Er projektet værd at bruge 3 år af dit liv på?

Andreas Gregersen underviser i kommunikationsteori og grundlæggende empirisk metode samt “nye” medier og forsker primært i computerspil og kognitive teorier om medier.

0 kommentarer