Professor emeritus Henrik Holt Larsen, CBS

Hvad kan DU gøre for Zentropa?

  • 23 aug. 2016 Kl 9:18

Mange højtuddannede har et stort fagprofessionelt ego. Det kan kollidere med de værdier og krav, der er i en organisation og skabe et væld af etiske dilemmaer, lyder det fra professor emeritus Henrik Holt Larsen.

Af Nana Toft, freelancejournalist

“Nå, og hvad arbejder du så med?”

Scenariet er et middagsselskab, hvor du har fået en person, du ikke kender, som bordherre. Så du stiller et af de obligatoriske spørgsmål, der ofte er det første.

“Jeg er biolog,” lyder svaret.

“Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg mener: Hvad laver du?”

“Nå, ok på den måde. Jamen, jeg arbejder med at ….”

Rigtig mange mennesker, og især højtuddannede akademikere, har et stort fagprofessionelt ego.

Problemet er, at det ego ofte kolliderer med den forretningsforståelse, der er i mange moderne virksomheder.

Sådan faldt ordene, da dr.merc. Henrik Holt Larsen fra Copenhagen Business School, CBS holdt oplæg i MA i København i maj måned.

“Akademikere er tatoveret på sjælen med en fagprofessionel identitet, men hvis de ikke er opmærksomme på den forretningsforståelse, det værdisæt og det kodeks, der eksisterer i virksomheden, er der risiko for at blive trådt godt og grundigt under fode.”

Tænk din faglighed ind i en ny kontekst

En virksomhed er en forretning, forklarede Henrik Holt Larsen og understregede, at arbejdsmarkedet i dag er under voldsom forandring. 

“Det stiller krav til den måde, I betrager jer selv og jeres faglighed,” lød pointen fra professoren.

“I skal forstå, at en virksomhed er en forretning, ligesom I skal forstå, at der er mange brancher på arbejdsmarkedet i dag, der er under voldsom forandring. Det stiller krav til den måde, I betrager jer selv og jeres faglighed.”

“Tag sygehusvæsenet. I dag er det patienten, der er i centrum, og alle fagprofessionelle står rundt om sengen og skal arbejde på tværs. Der er eksempler på, at portørerne overtager dele af sygeplejerskernes job, sygeplejerskerne overtager dele af lægernes job. Det er et kæmpe skred i forhold til, hvad mange synes, de er uddannet til.”

“Tag hjemmeplejen. Der er en tsunami, der vælter ind over hjemmeplejen for tiden. Jobbet har forandret sig fra at være et job, der handlede om omsorg til at handle om rehabilitering. Fru Hansen skal selv lære at tage sine støttestrømper af, og vover en hjemmehjælper at tage Fru Hansen med i Det Kongelige Teater på sin fridag, udløser det en fyreseddel.”

“Tag et af Danmarks største advokatfirmaer, hvis klienter er store erhvervsvirksomheder. På deres hjemmeside står der: “Vi er tilgængelige døgnet rundt.” Men er alle ansatte indstillet på det? Er alle lige meget ildsjæle?”

“Det er den kollision, jeg taler om, der sker i de her tider. Og det er derfor, det nye buzzord overalt lige nu er: Robusthed.”

Kunne du tænke dig et job i Zentropa?

“Tænk ikke på, hvad Zentropa kan gøre for dig. Men hvad du kan gøre for Zentropa.”

Således lyder sloganet for Danmarks mest omtalte filmproduktionsselskab.

De fleste af os kender Zentropa med det markante makkerpar i spidsen: Købmanden Peter Aalbæk, manden der gerne viser sit lem frem ved enhver given lejlighed, og kunstneren Lars von Trier, krukken med diverse fobier.

De er kendt for en utraditionel ledelsesstil. Samtidig er de blandt de selskaber i branchen, der lønner ringest, og virksomheden er kendt for en til tider hård og rå omgangstone.

Men samtidig er det en ekstrem eftertragtet arbejdsplads, hvor folk kæmper for at opnå ansættelse, forklarer Henrik Holt Larsen, der vifter med en artikel om Zentropa og deler en kopi rundt.

Artiklen beskriver blandt andet, hvordan ledelsen bevidst skaber utrygge og konkurrenceprægede vilkår. For så præsterer de maksimalt, lyder det.

“Hvad tænker I, når I har læst den?” spørger Henrik Holt Larsen ud i rummet.

“Jeg kan egentlig godt lide det her med, at det er i orden at fejle, når du arbejder hos Zentropa. Det kan godt være, du i mange tilfælde er overladt til dig selv, men tilliden til, at medarbejderne nok skal klare sig, er udmærket,” lyder en af reaktionerne.

“Jeg synes, det er vildt idealisere dét at arbejde på Zentropa. Den der sindssyge ledelsesstil ender med et hav af sygemeldinger,” understreger en anden deltager.

“Der er måske en tryghed i den her utryghed,” forsøger en tredje.

Henrik Holt Larsen tager ordet.

“Min pointe er den, at Zentropa er et ekstremt eksempel. Men der tegner sig et billede af, at virksomheder i dag integrerer dele af den ledelsesstil, de udøver på Zentropa.”

Jeg skal skabe værdi for virksomheden

Carsten Rasch har siddet forholdsvis stille under oplægget. Men i hans lille notesblok er der et væld af noter.

“Har han ret, Henrik Holt Larsen? Er du et stort fagprofessionelt ego?” 

Carsten Rasch smiler:

“Han har ret så langt, at vi akademikere har en passion for vores fag. Jeg er selv forholdsvis nyuddannet, og der er mange nyuddannede med humanistisk baggrund. Det her oplæg gør det klart for mig, at jeg skal tænke i værdi for virksomheden.”

Det har du ikke været opmærksom på før?

“Delvist, men ikke tilstrækkeligt. Jeg er uddannet fra Københavns Universitet i historie og dansk. Mit speciale handlede om Stasi. Hvordan kan jeg forvandle min viden om Stasi til noget, der skaber værdi for en potentiel virksomhed? Det må jeg tænke mere over.”

Så hvad er blevet klarere for dig?

“Jeg forstår endnu mere nu, at det handler om at skabe værdi for virksomheden, så i min næste jobansøgning vil jeg være mere opmærksom på, hvorfor jeg og de er et perfekt match. Hvad jeg kan bidrage med, der øger virksomhedens position på markedet.”

“Jeg vil fokusere på virksomhedernes forretningsmodel og målsætning.”

0 kommentarer