Snorre Enevoldsen, stud.mag. i engelsk og dansk og Cecilie Goll Knudsen, stud.mag. i historie og dansk.

Gymnasielærerdrømme

  • 12 maj. 2014 Kl 14:42

For fire år siden var Snorre og Cecilie lige begyndt på uni, og ingen af dem var sikker på, at endestationen skulle være gymnasieskolen. I stedet tænkte de, at de som etfagskandidat ville have flest karrieremuligheder.

- På fjerde semester på historiestudiet har vi et områdefag, der retter fokus på historieformidling til gymnasieelever. Her fik jeg åbnet øjnene for gymnasieskolen som en mulig kommende arbejdsplads, så nu vil jeg som tilvalgsfag læse Gymnasierettet dansk, fortæller Cecilie.

For Snorre er det helt centralt at kunne dyrke sin store interesse for lingvistik, engelsk fonetik og engelsksproget litteratur, men samtidig vil han tilegne sig de kompetencer, der kræves for at kunne undervise gymnasieelever.

Hvordan kan jeg undervise i Modernismen?

- Det fede ved at starte på vores tilvalgsfag er, at alle her går med gymnasielærerdrømme. Så selvom det ikke altid står eksplicit i vores studieordning, at undervisningen skal forberede os på vores kommende jobmarked, så tages der ofte hensyn hertil. Det kan fx være i form af vejledning til, hvordan man kan strukturere et undervisningsforløb i Modernismen, fortæller Snorre.

I hovedfagsforløbet Danskfagets didaktik bliver man både indført i didaktikkens grundbegreber og kommer ud og afprøver det lærte i praksis gennem et undervisningsforløb på et gymnasium. Man får altså et reelt kendskab til, hvad der venter én som gymnasielærer. Faget kunne med fordel indgå i alle studieordninger for folk, der vil være gymnasielærere. Som det ser ud nu, så gør universitetet ikke altid nok for at forberede os, mener Cecilie og Snorre.

- Til sammenligning er op mod halvdelen af en udskolingslærers seminarieundervisning enten pædagogik, didaktik eller et praktikophold. Vi får som kommende gymnasielærere ikke nær samme indføring i disse discipliner, selvom vi på sigt skal beskæftige os med næsten samme aldersgruppe, uddyber Cecilie.

Praktik i gymnasiet skal ske på eget initiativ

Desværre er studieordningerne skruet sådan sammen, at når man har valgt et gymnasierettet sidefag, så er der ikke point tilbage til praktik. Vil man snuse til gymnasiet, skal det derfor være på eget initiativ og uden mulighed for at få det meriteret.

Cecilie og Snorre tog fat i henholdsvis Rysensteen og Zahles Gymnasium, hvor de har været med i processen med planlægning, afholdelse og evaluering af undervisningen.

Gennem DM – Dansk Magisterforening og Studie- og Karrierevejledningen kan man i øvrigt komme på dagsbesøg på gymnasier for at snuse til gymnasielærertilværelsen.

Find et gymnasium og følg undervisningen

- Man fanges hurtigt i et limbo mellem at ville styrke sin faglighed og tilegne sig pædagogiske og didaktiske kompetencer, når det skal ske på eget initiativ. Vi vil derfor anbefale alle, der går med gymnasielærerdrømme, at komme ud og følge undervisningen på et gymnasium. Vi er blandt andet blevet slået af, at stor faglig viden langt fra er nok. Man skal have både mod og lyst til at arbejde med unge mennesker i hverdagen, supplerer Cecilie og Snorre hinanden.

Med skiftende regeringers målsætning, at flere skal have en ungdomsuddannelse, har gymnasieskolen ændret sig over den seneste årrække. I dag er det ikke kun de bogligt stærkeste, der går på gymnasiet.

- Vi ønsker ikke en særskilt gymnasielæreruddannelse. Som kommende gymnasielærere har vi brug for en stærk faglighed. Til gengæld ser vi gerne, at universitetet gjorde plads til flere didaktiske elementer. Som det ser ud nu, er der ikke er plads til det, før vi som færdiguddannede kan komme i pædagogikum, og det er en skam, slutter Cecilie og Snorre.

0 kommentarer