Gymnasielærere nedslides også

  • 10 feb. 2011 Kl 11:49

Af Frederik Dehlholm, formand for MA a-kasse

Du må arbejde lige så meget du vil på efterløn. Myten om grænsen på 200 timer lever stadig, men reglen blev afskaffet i 1999. Efterlønnen er nemlig både fleksibel og en velfungerende ordning. En suveræn måde gradvist at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på. Den vil regeringen afskaffe og erstatte med fleksjob og førtidspension for de nedslidte.

Statsministeren nævnte gymnasielæreren i sin nytårstale. Netop den erhvervsgruppe kender vi i MA a-kasse. De er måske ikke fysisk nedslidte som håndværkeren eller sundhedshjælperen, men de kan sagtens være psykisk nedslidte af et hårdt undervisningsjob. De vil gerne kunne nedtrappe deres arbejdsliv, fortsat yde en ordentlig arbejdsindsats, bevare kontakten til deres arbejdsplads, give plads til yngre medarbejdere, nu hvor akademikerarbejdsløsheden er høj, og trække sig tilbage med værdighed med helbredet stort set i behold. Det er anstændig velfærdspolitik!

I juni 2010 halverede regeringen dagpengeperioden. Lønmodtagere i halvtredserne mærker i øjeblikket både krise og nedskæringer. Både det offentlige og det private smider guldet på gaden. En fyring i en kritisk alder giver dig kun to år på dagpenge – og fremover altså heller ikke muligheden for en glidende overgang til efterløn. Forsørgelsesgrundlaget forsvinder simpelthen. Anstændig velfærdspolitik?

Efterlønnernes antal er stærkt for nedadgående. I MA a-kasse har vi ca. 5.200 60 til 64-årige medlemmer tilmeldt efterlønsordningen. Af dem er kun 1/4 på efterløn, og i aldersgruppen 60-62 år er der ikke engang 200 på efterløn. Fremskriver vi vores tal, falder antal tilmeldte til efterlønsordningen med 20% for de 55 til 59-årige, med 30% for de 50 til 54-årige og med 45% for de 40 til 49-årige. Regeringens regnestykke på 16 mia. kroner hvert år i velfærdsbesparelse er allerede skudt ned.

0 kommentarer