Frivilligt arbejde blev vejen til drømmejobbet

  • 05 maj. 2011 Kl 10:49

Af Diana Lyng Christensen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra DPU

Du skal turde stikke hovedet ud af busken og tro på dit eget værd, også selvom det kan være svært med ledighedens klamme hånd på sin skulder. Som ledig hører man ofte om, hvor vigtigt det er at ’netværke’, idet hovedparten af ledige opnår beskæftigelse denne vej. Men hvordan netværker man sig til et arbejde? Sætter man et skilt i panden når man handler i Netto, skriver man til alle ens venner på Facebook, at man er ledig? Hvor sjovt er det?

For mig blev vejen til fast beskæftigelse brolagt gennem frivilligt arbejde. Jeg måtte altså sande efter knap seks måneders ledighed, at det at sidde derhjemme og sende ansøgninger ikke bar frugt. Samtidigt begyndte jeg at føle mig isoleret og ensom i jagten på drømmejobbet, ligesom hverdagen efterhånden syntes lidt tom og meningsløs. Jeg savnede simpelthen at bruge mig selv og mine kompetencer. Jeg savnede indhold og mening i min hverdag som ledig. Det var derfor nærliggende for mig at lave noget frivilligt arbejde. Jeg gik til en orienteringsaften om frivilligt arbejde i det lokale frivilligcenter, og fra det tidspunkt ændredes min hverdag som ledig. Pludselig havde jeg noget meningsfyldt i hverdagen, jeg mødte nye mennesker og jeg fik anvendt og vedligeholdt mine kompetencer.

Jeg havde kun været i Frivilligcentret nogle gange, da lederen fortalte mig, at de havde søgt nogle PUF midler ved Socialministeriet til en koordinatorstilling. Hun opfordrede mig samtidigt til at søge denne, såfremt det blev aktuelt. Det var opmuntrende at møde én, der troede på mig, og endnu mere opmuntrende at muligheden for fast beskæftigelse måske var nær. Et par måneder efter jeg var startet som frivillig, foreslog jeg lederen af Frivilligcentret at ’ansætte’ mig i virksomhedspraktik som koordinator. Dette gav mig mulighed for at arbejde fuld tid, samtidigt med at jeg kunne vise mit værd og prøve mig selv af i jobbet som koordinator. Da Frivilligcentret blev bevilliget de søgte midler, var jeg ikke sen til at lægge en billet ind på stillingen.

Jeg blev derefter indkaldt til samtale og fik sørme jobbet! Måske hjalp det at jeg kendte alle rundt om bordet, da jeg jo havde mødt dem alle i min tid som frivillig og som ansat i virksomhedspraktik. Og måske hjalp det at de vidste, hvad jeg står for: mine evner og mit engagement. Jeg har nu arbejdet som koordinator for selvhjælps- og netværksområdet i 1½ måned. Et arbejde med gode kolleger og spændende udfordringer. Jeg er glad for min beslutning om at møde op til den orienteringsaften om frivilligt arbejde for seks måneder siden, da jeg ellers den dag i dag fortsat ville have haft ledighedens klamme hånd på min skulder.

0 kommentarer