Fra pi og ph.d. til vogn 314

  • 24 mar. 2011 Kl 9:54

På papiret er han ph.d. i atomfysik. I arbejdstiden er han selvstændig taxavognmand. Ulrik Leif Nielsens arbejdsglæde kommer fra langt mere end titel og uddannelse.

Af Julie Mathiesen, freelancejournalist

Egentlig startede det hele af nød: Ulrik Leif Nielsen blev ramt af en større nedskæring i den TDC-afdeling, hvor han var ansat som it-sikkerhedsspecialist. En lang række ansøgninger og samtaler resulterede ikke i nyt arbejde men derimod tit i beskeden ’overkvalificeret’, når han som ph.d. i atomfysik tilbød sin arbejdskraft. Men Ulrik Leif Nielsen lod sig ikke slå ud. Urinstinktet som familieforsørger lå lige under overfladen, og så handlede det mindre om jobtypen end om at skaffe en fast indkomst. Erhvervskørekortet havde han i forvejen, så kort tid efter sin fyring i 2003 satte han sig bag rattet som afløser hos Aarhus Taxa. Det skulle vise sig at få stor betydning for hans arbejdsliv. Afløsertjansen blev til en fast nattevagt og så til faste dagvagter, og undervejs erkendte Ulrik Leif Nielsen, at chaufførjobbet alligevel ikke ville blive så midlertidigt som først tænkt.

Jeg gør en forskel

- Taxakørsel er en livsstil, og det viste sig at være en fantastisk form for beskæftigelse, for jeg får jo gratis samtaleterapi 60-70 timer om ugen og oven i købet penge for det, konstaterer han grinende. Han forklarer, at hvor han på universitetet og senere i det private erhvervsliv var drevet af interessen for det faglige indhold – naturvidenskab, teknologi og udvikling – så er han i dag drevet af interessen for sine medmennesker. – Der findes ikke uinteressante mennesker! Hvert eneste individ er en unik historie i sig selv – det handler kun om, hvorvidt man evner at få deres historie frem. Og ja, jeg har en lang akademisk baggrund, men jeg har også en hvis livsvisdom, og den gør mig i stand til at gå i dialog med hvem som helst, siger han og tilføjer: – Samtidig gør jeg en konkret forskel for andre. Når jeg kører for fru Petersen på 94 og hjælper hende op på fjerde sal med indkøbsposer og rollator, så bliver meningen med mit arbejde meget tydelig. Og det betyder, at selvom jeg sidder mange timer bag rattet hver dag, så kommer jeg hjem til min hustru mentalt helt opladt af god energi og overskud.

Selvudvikling bag rattet

52-årige Ulrik Leif Nielsens arbejdsglæde handler også om indflydelse på eget arbejdsliv, og derfor valgte han for et par år siden at blive vognmand. Nu bestemmer han selv, hvor meget og hvornår han sætter sig i førersædet, og han tager sig tid til at køre hjem og lufte hundene eller benytter ventetiden på at stemme en oktav på flyglet, hvis han alligevel er uden kunder og lige i nærheden. – Jeg har jo også fundet ud af, at de mange timer alene i bilen giver mig noget helt særligt. Når du ikke har nogen at snakke med, så flyver tankerne jo. I bilen er jeg hele tiden i bevægelse, og det er min underbevidsthed også, for den bliver fodret med en masse indtryk undervejs. Når jeg fx kører tom hjem fra det sydlige Aarhus igennem Marselisborg Skoven, mens jeg lytter til en af Beethovens sonater, så opdager jeg jævnligt, at kombinationen af det jeg ser og det jeg hører går ind og klikker i noget meget dybt i min sjæl. Det er selvudvikling, og jeg bliver klogere på livet. Måske handler det ikke om arbejdsglæde men om glæde ved tilværelsen, og den får jeg så i min arbejdstid, fortæller han.

Den akademiske vogn

Ulrik Leif Nielsen savner ikke det akademiske liv, for det at savne peger bagud, som han siger. I stedet længes han efter det, han ved en dag kommer, for han har en stående invitation fra en tidligere studerende, der nu er professor på Institut for Fysik og Astronomi. Og en dag – når han får tid – vil han igen træde ind ad universitetsdøren. Han har dog formået at tage lidt af sit akademiske liv med sig i taxajobbet. Som nybagt vognmand bad han specifikt om at få vognnummer 314, så Ulrik Leif Nielsen kører rundt i pi. – En af mine vognmandskolleger har engang sagt, at en stor del af chaufførerne er folk, der ikke passer ind i den normale struktur på arbejdsmarkedet. Jeg har jo passet ind de første 22 år, men åbenbart ikke til sidst. Og i dag ville jeg ikke bytte for noget.

0 kommentarer