Før eller siden lykkes det

  • 20 maj. 2015 Kl 8:42

Ligesom med alt andet i sit liv har Louise været målrettet, når det gjaldt at opbygge sit cv med studierelevante stillinger, at få 12 for specialet og at gå professionelt til jobsøgningen.

Af Amalie Nebelong, journalist på eurowoman.dk

Du har færdiggjort din drømmeuddannelse på normeret tid, men når du skal ud at erobre jobmarkedet, oplever du, at der ingen stillinger er til dig. Lyder det sindssygt? Ja, men det er ikke desto mindre, hvad der sker for en del færdiguddannede.

Vi har mødt 30-årige Louise, hvis rigtige navn er kendt af redaktionen, som blev uddannet kunsthistoriker for tre år siden, men fortsat er arbejdsløs. I et af årene har hun været på barsel.

Dagpengefælden klapper snart

De optimistiske tanker, Louise havde som studerende om tiden efter studiet, begyndte allerede at falme i de første måneder på dagpenge.

- Jeg var positiv de første måneder, fordi jeg ved, at ting tager tid, og jeg tænkte, at jeg havde haft rimelig nemt ved at finde et studiejob, så et fast arbejde kunne jeg vel også finde. Men jeg blev ret hurtigt mødt af et håbløst anden aktør-system. De vidste ofte ikke, hvad min uddannelse gik ud på, eller hvad man kunne bruge den til. Jeg blev mødt med et: “Nej hvor spændende, at du har læst Kunsthistorie – men hvad kan du så blive?”.

- Kunsthistoriker er noget, jeg er – det er en profession. Jeg skal ikke ud og være noget andet, siger Louise.

Hun har søgt flere stillinger om ugen, end dagpengereglerne kræver, hun har holdt sig fagligt opdateret, søgt uopfordret, lavet alternative ansøgninger, ringet op til virksomheder og netværket på livet løs.

Nu er Louise med ekspresfart på vej ud af dagpengesystemet mod en uvis fremtid uden økonomisk hjælp. Hun er nemlig ikke engang berettiget til kontanthjælp, så længe hendes mand kan forsørge hende.

Hjælpen fra a-kassen

Men hvad gør a-kasserne for dem, der er på vej ud af dagpengesystemet efter de maksimale to år, men stadig ikke har fundet et arbejde? Ganske meget lyder det fra Ginna Sørensen fra Magistrenes A-kasse, målrettet humanistiske uddannelser.

- Vi bruger mange kræfter på at undgå, at vores medlemmer kommer i den situation. Når man nærmer sig endepunktet for sin dagpengeperiode, får man tilbud om at komme til et informationsmøde om overgangen, og man kan booke en personlig samtale, hvis man har brug for det. Tilbuddene er frivillige, men vi forsøger at samle folk i små grupper og møde dem personligt i den situation, hvor de har brug for sparring.

Hun er udmærket klar over, at mange akademikere er hårdt prøvet i disse år.

- Jeg oplever, at det generelt er svært for dimittender at få bid i det første job. Og hvis du ser på statistikkerne, gælder det også for andre faggrupper. Langt de fleste dimittender oplever faktisk ledighed i det første år efter færdiggjort uddannelse. Udfordringerne gælder således bredt på arbejdsmarkedet. Humanisterne er gode generalister, de er hurtige til at sætte sig ind i nye områder, kan tænke ud af boksen og tænke helhedsorienteret – og heldigvis får stadig flere virksomheder øjnene op for deres kvaliteter, siger Ginna Sørensen.

Afhængigheden af andre

Louise har været vant til at handle selv og få ting til at ske. Nu skal hun hver dag bede andre om hjælp. Det tærer på selvtilliden.

- Det er virkelig en grænse, der skal overskrides for mig. “Vil du ikke lige dele mit cv”, “har du ikke lyst til at spørge, ham, som du kender, om de ikke lige mangler nogen”, “kunne du ikke lige dele det her i dit netværk” osv. osv. Når man er vant til selv at sætte dagsordenen for, hvordan ens liv skal være, så er det sgu svært at skulle lægge ens skæbne i andres hænder.

Ginna Sørensen kommenterer:

- Set fra vores synspunkt, er det jo forfærdeligt, at der går guld rundt på gaden. Men det har været en meget vanskelig periode at manøvrere i, da der har været massive nedskæringer i den offentlige sektor og forsigtighed i de private virksomheder.

Jeg kan kun råde Louise til at blive ved. For før eller siden lykkes det.

Hun må ikke tabe modet. Og husk på, at rigtig meget i forbindelse med ens arbejdsliv, beror på tilfældigheder og timing. Så man skal aldrig give op. Måske skal man ændre strategi, sætte sit netværk i spil og tage kontakt til nogle, man ikke har hevet fat i før – fx via LinkedIn. Hun gør alt det rigtige, og i første omgang er det vigtigste efter min mening at sikre, at hun får genoptjent en ny dagpengeperiode, så hun kan få ro til at forfølge sine mål.

Jobsøgningen startet under specialeskrivningen

Flere af Louises bekendte er ved at tage andre uddannelser, selvom de har afsluttet deres drømmeuddannelse, i jagten på et job. Men hvordan ser fremtiden ud, når man stadig er i gang med at skrive speciale? Trods skrækhistorierne er Josefine Eckstrøm sikker på, at det hele nok skal gå. Til sommer bliver hun kandidat i Engelsk fra Københavns Universitet.

- Intet er hugget i sten for mig. Jeg er allerede begyndt at søge et par stillinger og håber selvfølgelig på at kunne stå med mit første job i hånden en uge efter, jeg har afleveret speciale. Men ellers vil jeg tage det, som det kommer eller måske starte med noget frivilligt arbejde eller tage i en virksomhedspraktik mere, så jeg kan tilegne mig nogle flere punkter til mit cv, siger hun.

Josefine Eckstrøm er indstillet på, at hun som nyuddannet er nødt til at opkvalificere sig selv yderligere via en praktikplads eller et løntilskud.

- Medierne har klargjort, hvordan landet ligger. At vi i virkeligheden først er færdige med vores uddannelser, når vi har fået de ekstra ting på cv’et, og ikke når vi står med vores eksamensbevis i hånden. Vores uddannelser klargør os ikke i sig selv til et arbejdsmarked. Det er, hvad man laver ved siden af, siger Josefine Eckstrøm.

0 kommentarer