Cand.soc. i arbejdslivsstudier og sundhedsfremme Valdemar Vest-Lillesøe i gang med at optage sit video-cv.

 

Film dig til drømmejobbet

  • 28 aug. 2014 Kl 8:57

Din mulige kommende arbejdsgiver googler dig – eller hun ”youtuber” dig. Tænk, hvis hun så fandt en lille præsentationsvideo med dig på din LinkedIn eller på YouTube?

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Rikke Høyer Schrøder byder velkommen til de 10 jobsøgende medlemmer, der har taget mod til sig. De skal prøve kræfter med en ny og svær genre: Præsenter dine kompetencer og hvad du kan tilbyde en arbejdsgiver på en kort video.

Rikke kommer fra firmaet youneed:us, og de næste timer skal hun klæde deltagerne på til udfordringen og overbevise dem om, at det handler om at skille sig ud fra mængden af ansøgere. Et video-cv kunne være ét af midlerne.

73 pct. af virksomhederne ansætter ved hjælp af de sociale medier

Hun har argumenterne klar: YouTube er den næst mest benyttede søgemaskine i dag efter Google. Vi bevæger os mere og mere over i kort kommunikation på de mobile enheder. Arbejdsgiverne stiller krav om ansøgninger, der med det samme viser personens relevans og værdi for dem. Og hvis det så oveni serveres tilgængeligt fx ved brug af videomediet, så kommer du måske tættere på drømmejobbet.

Gevinsten kan være at du sparer arbejdsgiverens tid ved at

  • vise hvem du er
  • vise din passion, værdier og drive
  • vise arbejdsgiveren, om du passer ind i virksomheden.

Vil du mig noget, skal det være relevant – ellers er jeg videre.

Der er to vigtige forberedelser

For det første skal du have gjort arbejdet med kompetenceafklaring, så du er helt skarp på, hvorfor det skal være dig, der skal have jobbet.

Sæt dig i arbejdsgiverens sted – ligsom Heinz satte sig i kundernes, da de vendte ketchupflasken på hovedet, så vi ikke længere skulle kæmpe med at få indholdet ud.

Heinz2For det andet skal du lave dit storyboard. Altså den drejebog, der skal styre din 1-2 minutters video.

Det glade budskab er, at du ikke behøver fare ud og købe dyrt videoudstyr. Din smartphone kan gøre det. Til gengæld skal du ikke forvente et first take, der sidder i skabet.

YouTube vrimler selvfølgelig allerede med eksempler. Folk med drømme om en plads i reklamebranchen har nok været first movers.

Tilmeld dig og vær med i konkurrencen om 8.000 kr.

Den 16. og 18. september udbyder MA to kurser mere med Rikke Høyer Schrøder. Ét i København og ét i Aarhus.

Og som led i MA’s 40 års jubilæum, der fokuserer på fremtidens arbejdsmarked, udskriver vi en konkurrence om den bedste præsentationsvideo.

Der bliver afstemning blandt MA’s medlemmer, og vinderen præmieres med et rejsegavekort på 8.000 kr.

Bliv inspireret: Sådan har andre gjort det

Rikke har blandt andet valgt disse eksempler fra YouTube:

/ Graeme Anthony
/ Emily Doty
/ Frederik Nielsen
/ Samantha Little
/ Kent Ridersholm Nielsen
/ Linus Larsson
/ Rachel Urbelis
/ Mark Leruste
/ Sajita Nair

0 kommentarer