Er du introvert eller ekstrovert?

  • 31 okt. 2013 Kl 9:37

Fire myter om introverte

Kilde: meettheintroverts.com

1. Introverte mennesker er generte. Nej. Mange introverte er slet ikke generte. De har bare brug for mere tid alene for at få energien tilbage, når de har været sammen med mange mennesker. Ekstroverte får omvendt energi af at tilbringe tid med andre.
2. Introverte er menneskesky. Nej. Men introverte foretrækker samtaler, der enten er på tomandshånd eller i mindre grupper. Ekstroverte elsker at stå midt på dansegulvet som festens midtpunkt.
3. Introverte er dårlige ledere og dårligere talere Nej. Personligheder som fx Bill Gates er introvert og har den fordel, at de ofte er meget grundige og god til fordybelse. Det er overbevisende i større forsamlinger.
4. Introverte er mere ’negative’ end ekstroverte Nej. Bare fordi man som introvert holder meget af sit eget selskab, er det ikke ensbetydende med, at man er halvdepressiv. ”Det er en ekstrovert reaktion, der bliver tillagt de introverte”, har Sophia Dembling, amerikansk, introvert psykolog – udtalt til bt.dk. Hun uddyber i øvrigt: ”De fleste introverte vil ikke forbinde alenetid med noget depressivt. Dog kan introverte have tendens til at tænke for meget over tingene. Det kan i sig selv føre til depression, så det skal man selvfølgelig være opmærksom på.” Kilde: Helle Alsted, bt.dk Gode råd til introverte

- særligt for dig, der søger job

  1. KEND DIG SELV – Nogen ved slet ikke, de er introverte og prøver i årevis at tilpasse sig arbejdsmarkedet og tro, de skal være noget andet. Kend dig selv – og find kvaliteten i det at være introvert.
  2. GRUNDIGHED – Introverte er ofte grundige og går i dybden. De er dygtige til at koncentrere sig, være selvkørende og dygtige skriftligt. De er også ofte gode til at lytte – og er derfor en god kollega. Vend det til en fordel.
  3. NÆRLÆS JOBOPSLAGENE - Søg også de stillinger, hvor der står, man skal være udadvendt. Ofte er jobannoncerne skrevet af ekstroverte, der forbinder noget særligt med dét at være udadvendt. Nærlæser man jobbeskrivelsen og ser, at den rigtige kandidat skal være en dygtig skriftlig formidler, er det her du som introvert skal fortælle, at det er en af dine særlige forcer. Med andre ord skal du ikke lade dig skræmme af overskrifter.
  4. ENGAGEMENET – Engager dig på nettet (gælder også for de ekstroverte). Her kan du vise, hvad og hvem du er.
  5. TAG MØDET – Tag nogle af de fysiske møder, men tænk over, hvordan du bruger din energi. Start din relation online, men tag mødet, når og hvis invitationen kommer.
  6. MOD – Vær klar på at forklare, hvad det at være introvert betyder – til din omverden. Enkelte har det med at se det som en ’diagnose’.
  7. MÅL IKKE DIG SELV – Lad være med at tro, at du bliver sat af af de ekstroverte, der render rundt til alle kaffemøderne. Dyrk onlinefællesskaberne og se på, hvor mange diskussioner, du fx selv deltager i på LinkedIn.
  8. OP PÅ TÆERNE – Hvis du slet ikke netværker, skal du op på tæerne. Men husk: Selv hvis du har netværkssamtalerne online, gør det ikke samtalerne mindre værdifulde.
  9. ÆRLIGHED – Jobsamtalen kan være en udfordring for de introverte. Overvej at være ærlig: Fortæl, at du er introvert, og at du måske ikke er den store ’sælger’, men fremhæv så, hvad det er du ser, de rent faktisk efterspørger – som de måske ikke selv havde tænkt på.

Kilde: Morten Vium, Helle Alsted

Læs mere eller test dig selv

Helle Alsted: Ledig uden stress – sådan skaber du trivsel som ledig. Her er et kapitel om ledige og introverte. 5 tips, der øger dine chancer for at blive rekrutteret via LinkedIn
Susan Cain: Quiet. The power of introverts
Anna Skyggebjerg: Introvert – stå ved dig selv samt hendes blog
Er du in- eller ekstrovert? – Test dig selv 23 tegn på, at du er introvert

0 kommentarer