Administrerende direktør i Operate, Per Rystrøm. Foto: Operate A/S

Er dit drømmejob i kommunikationsbranchen?

  • 19 sep. 2013 Kl 8:03

Få alle insiderfiffene til at få foden inden for i den ombejlede kommunikationsbranche. MA har gennem flere år introduceret medlemmerne til kommunikationsjobbene gennem en ekspert på området, Per Rystrøm. Her bringer MA-Nyt de vigtigste pointer fra hans seneste oplæg.

Sammenfattet af Rene Harboe Jensen, konsulent i MA

Introduktion til eksperten: Per Rystrøm

Cand.scient.pol. Fem år som pressechef i Socialministeriet og Fødevareministeriet, konsulent i KL, tre år i Folketinget, informationschef i KommuneForsikring og ekstern lektor i politisk kommunikation på Statskundskab/KU. I dag administrerende direktør i Operate A/S med 40 medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af opgaver inden for kommunikation.

 Fem profiler i kommunikationsbranchen

  • Kommunikationsmedarbejderen
  • Pressemedarbejderen
  • Webmedarbejderen
  • Projektlederen
  • Konsulenten.

En kommunikationsmedarbejder producerer til mange forskellige medier og rådgiver om vinkler, målgrupper, medier mv. og kan indeholde elementer fra PR. Akademikere har noget at byde på, som journalister ikke har. De er bedre til at tænke strategi og researche, hvor journalisterne som udgangspunkt er hurtigere til at finde og vinkle historierne.

Pressemedarbejderen arbejder netop med at vinkle, skrive og sælge historier, og man skal kunne håndtere en reaktiv og kritisk presse. Har man ikke har erfaring med presse eller er journalist, er der meget små chancer for at få stillinger, som har ”presse” i titlen.

Stillinger som webmedarbejder går i to forskellige retninger. Webredaktøren producerer indhold til hjemmesider, mens webmasteren i højere grad har at gøre med opsætning og altså er af mere teknisk karakter. Læs derfor stillingsopslaget grundigt, før du søger denne slags stillinger.

Visse job i kommunikationsbranchen er i virkeligheden projektlederstillinger. Det kunne være job som informationsmedarbejder, hvor det handler om at kunne styre processen og sørge for, at bestemte opgaver bliver løst. Her er erfaring med kommunikation ikke altafgørende, men i højere grad kompetencer inden for planlægning, styring og gennemførelse af projekter. Gør op med dig selv, hvorvidt du vil trives som projektleder, før du søger stillinger i denne kategori.

Stillingerne som konsulent er kendetegnende ved, at der er stort pres i forhold til at producere. Der er salgspres i forhold til kundekontakt, og det er vigtigt, at man er effektiv. Opgaverne er meget transparente, og der er timesedler på alt. Matcher man ikke kravet om effektivitet, er karrieren hurtigt slut i disse job.

Hvor er så jobbene?

Mange kommunikationsstillinger findes på kommunikationsforum.dk eller kommunikationsforening.dk. Kig efter brancher, hvor det går godt: sundhedssektoren, byggebranchen, grøn omstilling, telebranchen. Se hvilke brancher, der slår jobbene op, eller hvor der er omstilling eller skal til at ske noget nyt.

Mange kommunikationsjob ligger måske uden for en kommunikationsafdeling, og hvis en virksomhed ansætter mange ingeniører, skal de helt sikkert også bruge folk, som kan kommunikere. Find steder, hvor der ikke er mange kommunikationsfolk, men hvor der er stort kommunikationsbehov, fx byudvikling. Det går ud på at finde den ”pain” (det behov), som arbejdsgiverne måtte have.

Ansøgningen og cv’et: Du har 20 sekunder

Mange arbejdsgiverne bruger kun ca. 20 sekunder på ansøgning og cv, før de beslutter sig, om de vil bruge mere tid på den enkelte ansøger. Per Rystrøm kigger altid på både karakterer og anbefalinger. Det kan virke gammeldags, men det betyder noget for ham i vægtningen af den enkelte kandidat. Anbefalinger bliver ikke for gamle, hvis de siger noget godt om dig. Når en arbejdsgiver læser en ansøgning, kigger de efter beviser og ikke påstande.

Konkretiser derfor dine kompetencer mest muligt, så de ikke står alene. Show it, don’t tell it: Vis at du kan kommunikere og lad være med bare at skrive, at du kan. Per skelner mellem ‘qualifiers’ og ‘diffentators’. Qualifiers er det, der kvalificerer kandidaten til jobbet. Differentators er det, der skiller vedkommende ud fra mængden. Fokuser på, hvor du som kandidat kan noget specielt. Der er ingen grund til at bruge tid på noget alle andre også kan tilbyde. Eksempelvis generelle akademiske kompetencer. Erfaring med sociale medier kan være en fordel i forhold til de mere erfarne medarbejdere, som måske ikke kender noget til det. Branchen ændrer sig hele tiden, og nye muligheder opstår for at differentiere sig i forhold til konkurrenterne.

Bed en ven om at kigge på din ansøgning i 20 sekunder og spørg herefterom hans/hendes umiddelbare indtryk. Længen på ansøgning og cv betyder ingenting, så længe det hele kan læses på 20 sek. Den største barriere kan være personlig blufærdighed. Altså at du ikke har mod på at være lidt ”påtrængende” og herved blive set af arbejdsgiverne. Man må ud af sin komfortzone, hvis man skal finde arbejde i kommunikationsbranchen. En standardansøgning bringer ikke én tættere på jobbene.

Hvilken faglighed er i spil?

  • Kommunikationsfaglige kompetencer: at kunne skrive, viden om medier, PR og målgrupper
  • Specifik emnefaglig indsigt: sundhed, finans, miljø
  • Proceskompetencer: styre processer, rådgive relevant, psykologisk indsigt.

Pointen er, at der primært er fokus på de basale kommunikationsfagligheder. Sekundært på strategiske kommunikationskompetencer og kun perifert på de personlige kompetencer, der gør en god rådgiver. Afgørende er, at kommende kommunikationsfolk også er gode producenter. Mængden af information er stigende, så det handler i højere grad om at kunne bryde igennem i denne informationsoverflod. Det er en fordel at søge bredt geografisk, da mange af de tunge kandidater ikke søger stillinger i eksempelvis Slagelse. Konkurrencen vil generelt set være hårdere i alle store universitetsbyer. Det betyder ikke det store i de producerende job, om du er BA, cand. eller ph.d. I de rådgivende job er det svært som BA, og i nogle tilfælde kan det være en ulempe, hvis du er ph.d. og derfor anses for at være for selvstændig og specialiseret.

Kender du myterne?

Du er akademiker, så det behøver du ikke skrive, hvad betyder. Til gengæld skal du operationalisere, hvad du kan som akademiker. Du kan eksempelvis overskue, forstå og systematisere viden eller forstå konkrete virksomhedsområder såsom biologi, atomfysik, kultur, sprog. Der er forskellige myter om akademikere i kommunikationsbranchen. Angrib dem systematisk: Akademikere kan ikke skrive, udtrykke sig kort, formidle deres faglige viden (undtagen comm.ere) eller begå sig i små virksomheder, organisationer og kommuner. Det er oplevelser, arbejdsgiverne har haft med akademikere, og de er til en vis grad sande. Men de er også generelle og passer langtfra på alle kandidater.

Det vigtigste er, at man er klar over, hvilke myter der er omkring ens uddannelse og faglighed, så man kan imødegå eventuelle indvendinger. Samtidig skal man have fokus på to til fire nøglekompetencer som stærke salgsargumenter. Synliggør, at du vælger jobbet ”til”, og at det ikke er et fravalg af noget andet, fx at man bare gerne vil væk fra sit nuværende job. Det er blevet nemmere at komme i betragtning til barselsvikariater. Konkurrencen er mindre, da de tungeste kandidater typisk vælger dem fra. Barsel er heller ikke så problematisk for en arbejdsgiver, som det har været tidligere. Det skyldes primært barselsfonden, der giver refusion ved barsel. På dette punkt er der den senere tid kommet mere ligestilling i kommunikationsbranchen.

Research er essentiel

Brug alle kilder til din research: virksomhedens hjemmeside, Google, årsrapporter, netværk, presseomtale og branchen generelt. Her er der – med de rette briller på – mange hints til, hvad der sker hos de enkelte virksomheder nu og i nærmeste fremtid, og dermed om der kunne være potentielle jobåbninger.

Skal jeg ringe dem op?

Telefonisk henvendelse, før man sender en ansøgning, er godt – og der er kun få, der gør det! Det at ringe til en virksomhed har to formål: At opbygge historien om dig, så din historie gør det nemmere for en arbejdsgiver at genkende ansøgningen og så få information om virksomheden. Du skal ikke sige: Har I et job til mig? Du skal sige: Hej jeg hedder NN. Jeg tror, jeg kan noget for jer…eller… Jeg har fulgt lidt med i, hvad der sker hos jer, og det vil jeg kunne hjælpe jer med på denne måde…skal vi tale lidt om det?

Jobsamtalen: Her skal du være forberedt!

I samtalen handler det om at skyde bekymringerne ned og tale mest muligt om, hvor god du er. Det klassiske kommunikationsspørgsmål er: Hvad synes du om vores kommunikation? Det skal man simpelthen forberede sig på! Forbered dig altså hjemmefra og hav konkrete svar på klassikerne som: Hvad laver du om fem år? Dine stærke og svage sider? Din fritid? Hvorfor dette job? Dine huller i cv’et? Forbered også tre-fire originale sproglige billeder i kernen af den opgave, som du skal løse som medarbejder. Research på virksomheden og find ud af, hvad du vil opnå. Find retoriske billeder og afprøv samtalen hjemmefra. Hvad skal de vide om dig?


Candportalen finder du en masse resurser, der kan hjælpe dig videre: En ansøgning før og efter, et cv-tjek, en virtuel jobsamtale med feedback, en jobmodenhedstest, guide om løn og meget mere.

0 kommentarer