Mads Bak, stud.mag. i kommunikation og it

Drømmestudiet kom hen ad vejen

  • 15 dec. 2015 Kl 8:18

For tre år siden søgte jeg ind på Københavns Universitet for at læse kommunikation & it uden at vide, om det var et studium, der interesserede mig.

Af Mads Bak, stud.mag. i kommunikation og it på KU

Der været mange diskussioner omkring 12-talspiger.

Information har bragt kronikker, Peter Nedergaard og Henrik Dahl har diskuteret det i Berlingske Tidende, DR har lavet dokumentaren De perfekte piger og senest Annejagt på Radio24syv.

12-talspiger er flittige. De arbejder stenhårdt i gymnasiet, så de kan blive optaget på deres drømmestudium. Det kan både blive et problem, hvis man ikke kan komme ind, eller hvis man nu eventuelt skulle vælge forkert. Man bliver let stresset og forvirret.

Vi er så heldige og privilegerede, at vi lever i et land, som har et af de bedste uddannelsessystemer i verdenen. Det betyder, at snakken om drømmestudier for mig er overflødig, fordi man som ung ikke kan vide, hvad der er ens drømmestudium, før man har taget en chance.

Så tag det mere roligt – interessen kan også fødes hen ad vejen.

Fodbold var sagen

Den danske forfatter Elsa Gress sagde, at “jeg er ligeglad med, hvad mine børn interesserer sig for, bare de interesserer sig”. Meget rammende for mit liv på det tidspunkt.

For mig var det fodbold, men jeg ville med garanti ikke blive en ny Michael Laudrup.

Jeg havde en idé om, at kommunikationsdelen var spændende på det studium, jeg valgte, men var til gengæld ret sikker på, at it ikke ville blive min kop te.

It var begrænset til mine Fifa-bedrifter på PlayStation.

Studieinteressen voksede med tiden

Jeg blev ikke videre begejstret, da jeg blev optaget, og jeg husker, at jeg på det tidspunkt var i sommerhus med mine forældre, hvor snakken gik på, hvordan det mon ville gå for mig på Københavns Universitet.

Vi blev hurtigt enige om, at jeg ligeså godt kunne give det et skud, da det ikke vrimlede med alternativer, og jeg altid kunne droppe ud og finde det gode gamle caféjob frem igen, hvis universitetslivet ikke var noget for mig.

I dag sidder jeg to et halv år efter og skal i gang med mit bachelorprojekt om et emne, der virkelig interesserer mig.

Jeg er blevet glad for mit studium. Rigtig glad.

På næste semester skal jeg i praktik samtidig med, at jeg skal have valgfag i retorik – det har jeg i ordets betydeligste forstand selv valgt. Københavns Universitet har åbnet nogle døre for mig, som med garanti aldrig ville have åbnet sig, hvis det ikke havde været for mit studium.

Sabbatår i Ghana

Disse tanker fører mig over i mit sabbatår, hvor jeg var frivillig fodboldtræner i fire måneder i Accra, hovedstaden i Ghana.

Her fik jeg en rigtig god ven, Raphael, og vi snakkede ofte om forskelle mellem Danmark og Ghana. Jeg husker tydeligt, hvordan han reagerede, da jeg fortalte ham, at vi får penge for at studere i Danmark. I Ghana er det omvendte tilfældet, og det kræver hårdt arbejde ved siden af, hvis du vil uddanne dig. Raphael var inderligt misundelig på mig.

Misundelsen rørte mig ikke rigtig dengang, men det gør den til gengæld nu. Danmark har givet mig et liv, som jeg er stolt af, og det er jeg rigtig glad for.

Fremdriftsreformen gav problemer

Ikke alt er rosenrødt i Danmark, og jeg negligerer bestemt heller ikke den omdiskuterede fremdriftsreform, som også har voldt mig problemer.

I sidste semester var jeg eksempelvis væk i to måneder, fordi jeg var så heldig at få en lille rolle i den danske spillefilm, Sommeren 92. Derfor søgte jeg, om jeg kunne udskyde 7,5 ECTS point. Det var ikke muligt, så det krævede en del selvstudium, før jeg kunne gå til eksamen.

Men selv om vi på nogle punkter er utilfredse med vores uddannelsessystem, og der stadig er områder, som kan forbedres, føler jeg mig heldig.

Jeg lever i et land, der har åbnet så mange muligheder og givet mig et studium, som det skulle vise sig, at jeg heldigvis også kom til at engagere mig i.

Selv om oddsene var imod, sprang jeg ud i det. Så tak for det.

0 kommentarer