Der er liv efter 65

  • 22 sep. 2011 Kl 10:30

67-årige Inge Hestbæk var egentlig på vej hen i sommerhusets velfortjente otiumstol efter et langt arbejdsliv som gymnasielærer. Så blev hun naturguide på Danmarks største naturattraktion. Hun undrer sig over lovgivningens brutale, aldersbetingede ekskludering af a-kassen, men er ellers lykkelig i hverdagen blandt fossiler, skoleklasser og gode kolleger.

Af Christian Mohr Boisen, freelance journalist. Foto Stefan Kai Nielsen

Egentlig har pensionisten Inge Hestbæk ikke rigtig tid til at tale i telefon med journalister i dagtimerne, men af venlighed presser hun interviewet ind i et stramt ugeprogram, der er ganske repræsentativt for den 67-årige vordingborgenser. Hun er optaget af sit daglige arbejde på Geocenter Møns Klint to til tre gange om ugen fra morgen frem til sen eftermiddag. Og sidste weekend lavede hun den første geo-camp for børn.

Men ind imellem kan hun lige nå at fortælle, hvordan det er at være særdeles aktiv på arbejdsmarkedet, selv om kilometertælleren har rundet de 65 år. I 2006/07 udnyttede hun den fleksible efterløn ved at gå på nedsat tid, men efter 34 år som gymnasielærer valgte hun at tage sin afsked. En af årsagerne var den lange transporttid mellem hjemmet i Vordingborg og Greve Gymnasium, og så spillede det også ind, at dele af HF- og gymnasiereformen havde reduceret arbejdsglæden for den ellers særdeles undervisningsbegejstrede cand.scient. i geologi, geografi og kemi og med støttefag i matematik og fysik.

I en alder af 62 år havde hun faktisk besluttet, at det skulle være den endelige afsked med arbejdslivet. Inge Hestbæk havde netop købt sommerhus i Jylland, nu skulle livet nydes – uden at tænke på andet end… at nyde livet. Så skete dét, Inge Hestbæk absolut ikke havde forestillet sig, når hun kiggede frem mod livet efter arbejdslivet. Ved en tilfældighed mødtes hun med lederen af oplevelsescentret på Møns Klint, der netop stod og manglede en dygtig fagperson til at formidle stedets kvaliteter til især skoleklasser. Sommerhuset kunne vente, Inge Hestbæk sprang til og har nydt hver eneste dag.

”Jeg møder kl. 9.30, og så står den første folkeskole- eller gymnasieklasse klar til at få en guided tur på halvanden time. Jeg tager dem ned til stranden, hvor eleverne kigger efter fossiler og undervejs bruges der megen tid til at fortælle om og diskutere klintens dannelse. Jeg fortæller dem, hvad de især skal kigge efter, når de leder. Når de har samlet stenene, kommer de hen til mig, og jeg fortæller, hvilke fossiler, de har fundet, hvilken tid, de stammer fra, og hvordan den geologiske udvikling har fundet sted. Jeg kan i allerhøjeste grad bruge min faglige og pædagogiske baggrund hver eneste dag,” siger Inge Hestbæk.

Jeg laver også guidede ture inde i selve udstillingen. Det kan være for forskellige firmaer, organisationer eller familier, der booker en tur inde eller ude. Hun står gennemsnitligt for to ture om dagen og får masser af motion og frisk luft. Der er 500 trin ned ad den store trappe, som fører de 128 meter fra Geocenter Møns Klint ned til stranden og havets overflade. Lønnen er ikke fyrstelig, men Inge Hestbæk har magisterpension, ATP, folkepension, urørt opsparing og en ægtefælle, der stadig er erhvervsaktiv, så hun kunne faktisk leve uden lønnen.

Brutal udsmidning af a-kasse

Dermed kan hun også snildt klare sig uden den a-kasse, som hun efter sin 65 års fødselsdag er forbudt at være medlem af. Men det mangeårige medlem oplevede den lovbestemte ekskludering af a-kassen som brutal, fortæller hun. Det handler ikke (kun) om penge, men om menneskelig værdighed. ”Man bliver smidt ud på sin fødselsdag. Derefter kan man ikke engang logge sig på medlemssystemet. Jeg synes, det var en hård måde at blive smidt ud på, og man kan da hurtigt føle sig kasseret, hvis man ikke har så meget andet, man skal. Jeg synes, det er uværdigt, ja fuldstændig vanvittigt at behandle mennesker på den måde,” siger Inge Hestbæk.

Hun var glad for sin tid som gymnasielærer, men hun savner den ikke, for arbejdet på Geocenteret har alle de gode sider fra lærerlivet og ingen af de mindre gode. ”Jeg skal ikke til møder, jeg skal ikke rette rapporter, ikke indberette noget, og der er ingen eksamen. Derimod får jeg får masser af motion og frisk luft, jeg kan formidle min faglige viden og har gode kolleger. Vi er en god blanding af yngre og mere ”modne” ansatte, og de unge kolleger kan læne sig op af de ældres faglige ballast, så det er en stor fornøjelse at kunne give noget videre i det daglige,” siger Inge Hestbæk.

Så kan hun ikke nå mere i dag. Inge Hestbæk må videre. Dagens workshop, hvor en gymnasieklasse skal kigge i mikroskoper og høre om kalksten fra undergrunden på Geocentrets 1200 kvadratmeter store udstillingsområde, laver jo ikke sig selv…

0 kommentarer