Foto: Niels Brock

Kan den franske revolution fortrænge Facebook?

  • 01 nov. 2016 Kl 9:11

Da jeg var stud.mag. på KU for 2½ år siden, skrev jeg her i MA-Nyt om mine drømme om at blive gymnasielærer og om min faglige forberedelse til jobbet gennem mine studievalg. I dag er drømmen realiseret.

Af Cecilie Goll Knudsen, nyansat adjunkt i dansk og samtidshistorie på Niels Brocks Innovationsgymnasium

cecilie-goll

Ti gange om ugen finder jeg klasselisten frem og begynder det obligatoriske navneopråb.

Herefter følger 100 minutter med tavleundervisning, Cooperative Learning, aktive pauser, opgaveløsning og andre didaktiske krumspring.

Jeg har en hel kuffert med kasketter: jeg er klasselærer, dansklærer og historielærer. Men først og fremmest er jeg nyuddannet og nyansat adjunkt på Niels Brocks nye Innovationsgymnasium.

Jeg skal ikke være gymnasielærer som min far

Da jeg for seks år siden startede på historiestudiet, havde jeg ingen intentioner om selv at blive gymnasielærer. Det var min far jo. Jeg er vokset op blandt gymnasielærere, der har diskuteret undervisning og faglighed, ligeså langt jeg kan huske tilbage. Men jeg ville gå andre veje.

I søgen efter mit kald tog jeg under studietiden både kommunikationsjob, organisationsjob og arbejdede frivilligt i en række organisationer. Adspurgt om hvad jeg godt kunne lide ved mine job, var svaret dog som regel entydigt: Jeg kunne godt lide at formidle faglig viden og at arbejde med mennesker.

De første år på universitetet ændrede mit syn på lærerdonten. Da jeg halvejs i studiet skulle vælge sidefag, endte jeg derfor, mod egen forventning, med at vælge gymnasierettet dansk.

Udfordret på faglighed og tålmodighed

Når jeg dagligt stempler ind til en varieret hverdag fyldt med faglige og pædagogiske udfordringer, er jeg på ingen måde i tvivl om, at tilvalget af gymnasieskolen var det rigtige for mig.

Hver dag er en læringsproces – dels for mine elever, dels for mig selv. Nogen dage er hårdere end andre. Fredag formiddag er Facebook til tider mere fængende end den franske revolution, og mandag morgen er metaforik mega-nederen.

Når man arbejder med teenagere, er hverdagen for det meste uforudsigelig, men det er netop det, der gør jobbet unikt.

Jeg bliver udfordret på min faglighed (og til tider på min tålmodighed, bevares), men når jeg hen ad eftermiddagen går hjem langs den grønne sti, har undervisning, møder, kurser og uformelle samtaler over kaffemaskinen altid givet mig inspiration til planlægningen af næste modul, næste udflugt og næste klassemøde.

Min gymnasielærerdrøm er gået i opfyldelse. Det er dog svært at forberede sig på tilværelsen som underviser. Man skal opleve det selv.

Hvis jeg skal give et godt råd videre til andre, der overvejer at træde i mine fodspor, så er det at komme ud og overvære en dag på et gymnasium. Det er noget helt for sig!

0 kommentarer