Dagpengereformens grundpræmis holder ikke

  • 17 nov. 2015 Kl 9:08

Af Per Clausen, formand for MA

I MA undrer vi os over, at Dagpengekommission og forligspartier på den ene side taler varmt for det nye systems evne til at tilskynde de ledige til at tage al slags arbejde, om det så er en dag eller to – for dermed forlænger de deres dagpengeret. Alt skal ind på kontoen.

På den anden side vil de så ændre reglerne for de supplerende dagpenge – og det trækker faktisk tæppet væk under tilskyndelsen til at tage kortvarige jobs.

I dag har man ret til 30 uger med supplerende dagpenge (30 klip). Man kan søge om supplerende dagpenge, hvis man ikke får arbejde på fuld tid; på den måde kan man supplere op til, hvad der svarer til ‘dagpenge på fuld tid’.

I de nye regler har man ret til otte måneder med supplerende dagpenge (otte klip). Her udløser en dags arbejde et klip svarende til en måneds supplerende dagpenge.

Eller på nudansk:

Hvis man, som forligspartierne og kommissionen ønsker det, tager et hvilket som helst arbejde for at få timer på kontoen og dermed dagpengeretten forlænget, så vil en person, der arbejder en dag om måneden i otte måneder, ikke derefter have økonomisk tilskyndelse til deltidsarbejde; for så er den supplerende dagpengeret brugt op, og personen må overgå til ordinære dagpenge.

Systemet er i den grad indrettet til fuldtidsarbejde, for kun med fuldtidsarbejde kan man for alvor forlænge sin dagpengeret.

Det er dog paradoksalt, når man nu fokuserer så meget på det nye systems evne til at få folk til at arbejde, om det så er bare en dag.

Det er ikke for meget at sige, at det er selve grundpræmissen i reformen, som støder på grund – ’at alt arbejde er godt arbejde’.

Hvad gør MA?

Vi forsøger at påvirke, hvor det er muligt.

Det sker især gennem Akademikerne (AC – de akademiske fagforeningers brancheforening, der også har a-kasserne med på råd), som samlet – i netop disse dage – giver deres mening til kende over for embedsmænd og politikere for ad den vej at få justeret noget i reformteksten.

Vi så allerhelst, at vi havde mindst 52 ugers supplerende dagpenge.

Det ønske møder typisk modstand, fordi nogle politikere mener, det får ledige til at spekulere i supplerende dagpenge, fx arbejde på deltid i årevis og fast supplere med dagpenge.

Altså ren mistænkeliggørelse af de ledige.

Men at erstatte de nuværende 30 uger (30 klip) med otte måneder (otte klip) vil være en markant forringelse og altså samtidig få en stor del af Dagpengereformen til at støde på grund. Så forhåbentlig får vi og andre organisationer held til at råbe politikerne op, så dette dumme selvmål undgås.

Sluttelig skal jeg lige minde om, at reformen først får virkning fra 1. januar 2017 (og dele af den endda først fra 1. juni 2017). Men det er nu slaget slås om den præcise udmøntning.

MA er på stikkerne.

0 kommentarer