Dagpengereformen skuffer fælt

  • 27 okt. 2015 Kl 15:25

Af Per Clausen, formand for MA

Fem dage er gået siden forliget om dagpengene blev en realitet. Bare fire dage efter Dagpengekommissionen lagde sine anbefalinger frem, var der fundet et flertal på Christiansborg, som i store træk gjorde kommissionens anbefalinger til lov bortset fra, at de så lige gjorde det værre for de dimittendledige (endnu lavere sats) og lidt mindre slemt for de øvrige ledige (færre karensdage).

Jeg spoler lige tiden tilbage til dengang, kommissionen blev nedsat i juni 2014.

De færreste har vist glemt, at kommissionen voksede ud af det katastrofalt store antal danskere, som faldt – og falder – ud af dagpengesystemet. Noget måtte ske.

Jeg har været for længe i politik til at være naiv, men at 16 måneders kommissionsarbejde har ført til anbefalinger, som i værste fald (læs: det man kan forvente) betyder, at bare 15 procent færre personer falder ud, chokerer mig alligevel.

Hvor uambitiøst kan det blive.

I MA tager vi klart afstand fra dagpengeaftalen. Den løser ikke problemet med de mange, som falder ud, og så sender man regningen til de arbejdsløse i almindelighed i form af karensdage og til de unge i særdeleshed i form af dårligere dækning til dimittenderne.

Det er hovedrystende.

Stadig et kontrolsystem fremfor tillid

Jeg kan frygte, at det nu bliver endnu sværere at tiltrække unge mennesker til a-kasserne, og hvis de unge vender a-kasserne ryggen, bliver det finansieringsbehov, vi ser nu, for intet at regne i forhold til det, der kommer.

Det virker også virkelighedsfjernt at sammenligne dimittendsatsen med SU. Studerende lever ikke af SU alene – rigtig mange arbejder jo ved siden af SU og tager studielån, ligesom mange faste udgifter reduceres på grund af studierabatter.

Prøv i øvrigt at google på ’kommissoriet for Dagpengekommissionen’. Der var faktisk rig mulighed for, at kommissionen kunne have taget et kæmpe og fremsynet livtag med den jungle af regler og kontrol, som ledige skal slås med.

Men nej. Kontrol og mere end 22.000 sider lovgivning, som Kafka ikke kunne have udtænkt bedre, skal fortsat have forrang for et tillidsbaseret system.

Vi kæmper videre

Der skal mere til at slå MA’s bestyrelse ud.

Nu gælder det fx om at påvirke det udvalg, som skal komme med forslag til området om selvstændige og atypisk ansatte.

For selvfølgelig skal dagpengesystemet tilpasses en virkelighed, hvor flere og flere ikke arbejder 8-16.

Det gælder også de supplerende dagpenge, hvor reglerne slet ikke passer til forligspartiernes skåltaler om, at alt slags arbejde – uanset hvor kortvarigt det er – skal føre til en forlænget dagpengeret.

Jeg anerkender, at danskere med fuldtidsarbejde kan få forlænget deres dagpengeret med op til et år, og at det timebaserede træk af dagpengeklip er mere fair end det ugebaserede. Men ellers er det mere end vanskeligt at se lyspunkterne.

I morgen gi’r vi den en skalle igen.

0 kommentarer